Og Ordet blev kød

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed (Joh 1,14). 

Hvordan forklare dette mirakel? Og hvordan forklare noget menneske, at det her er grunden til, at vi fejrer jul? De ?este render jo rundt og tror, at det handler om nisser og julemanden, og hvis de er fornuftige nok til at forstå, at de dér irriterende fantasifostre ikke ?ndes og derfor ikke kan have noget med noget at gøre, så tror de, at julen handler om at "komme hinanden ved", om at være gode ved hinanden. 

Og det er løgn! Skal man tage sådan noget alvorligt, må man da i det mindste sige sandheden: At vi mennesker ikke kommer hinanden ved, ikke er gode ved hinanden. Tværtimod er vi nogle egoistiske krapyler, der benytter enhver anledning til at holde de andre nede, så vi selv kan få noget godt ud af tilværelsen. 

Dermed er også sagt noget væsentligt om, hvorfor vi fejrer jul. Det er nemlig, fordi vi er nogle banditter, der intet som helst godt fortjener fra den gode Gud, der stik imod al julemandstænkning giver os uartige børn den bedste gave i hele verden. 

Tænk over det her: Gud giver os den største gave. Hans søn, som var hos ham helt fra begyndelsen, hans elskede og eneste søn, ham sender han til jorden. Jesus sendes ikke af sted som en slags turist. Der er ikke tale om et luksusophold, et sorgløst liv på første klasse. Nej, der er tale om et liv i hengivelsen til det ene: at tjene os mennesker - ikke bare tjene sådan i almindelig forstand, men i absolut forstand indtil døden! 

Ordet blev kød. Guds søn blev menneske. For vores skyld. 

Og så vover nogen at præsentere os for julemanden! Som om det skulle gøre julen bedre! 

I dagens Danmark er situationen jo nogenlunde sådan her: I børnehaver, i skoler, i tv og radio og på internettet er det helt fint med ham den tykke mand oppe fra Nordpolen eller Grønland eller whatever. Han repræsenterer det gode. »Ho, ho!« siger han, mens han drøner af sted oppe i luften, og på en eller anden måde er han i stand til at overvåge os alle sammen og så på én eneste nat at belønne eller straffe os alt efter, hvad vi har fortjent. 

Som en diametral modsætning står julens virkelige budskab: 
Gud sender sin elskede søn til jorden for at frelse os. Der er ingen, der siger »ho ho«! Der er ingen, der har gjort sig fortjent til julegaven. Gud giver, fordi vi har brug for den gave. Men han giver sådan set ikke, fordi vi beder ham om det. Det stod oprindeligt ikke på vores ønskeliste. Nej, for vi vil hellere have julemanden. Vi vil hellere gøre os fortjent til det, vi får. I praksis er det sådan. Vi vil selv, vi kan selv - vi ønsker i virkeligheden ikke andet end os selv. 

Sådan har det været siden syndefaldet. Havde det ikke været for Helligåndens gerning her i verden, forstod vi aldrig, at i så fald var der ingen gaver. Skulle det gå efter fortjeneste, kunne vi godt aflyse julen. Ja, vi kunne såmænd a?yse alt godt i det hele taget. 

Men sådan gik det ikke. Gud ville det anderledes. Han så, hvad vi trængte allermest til, og så gav han os Jesus. 

Så der er al mulig grund til at fejre jul - ikke bare i december, men hele året. Ordet blev nemlig kød. Jesus blev menneske som os, og han blev det for at frelse os fra vores synder. Nu var tiden kommet, hvor slangen skulle have sit hoved knust. Vores anklager skulle definitivt kyles bort fra Guds trone, dømt som han var til evig fortabelse. 

Ordet blev kød. Det er egentlig ikke til at fatte. Men vi har lov at tro det. Og så er det endda sandt.

(Fra andagtsbogen JOHN Et år med Johannes evangeliet af Thomas Teglgaard - Lohse 2016 - Shafan 12-12-16)

---