BARNEKÅR

Jeg mener da: så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, men han står under formynder og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat. Således var også vi, dengang vi var børn, trælbundne under verdens »magter«. Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at vi skulle få barnekår. og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber: »Abba, Fader!« Altså er du ikke længere træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. Gal.4,1-7.

Her hører vi Herrens apostel forklare, hvad hensigten var med Jesu komme til verden. Han er Guds Søn, læste vi, Guds Søn af evighed. Johannes siger, at han fra begyndelsen var hos Gud, ja, han var Gud. Johs. 1,1 flg.

Og så kom han til vor jord, født af en kvinde. Dette er Jesu persons dybe hemmelighed. Han er Guds egen Søn, født af Faderen fra evighed. Og han er sandt menneske. Han er vor broder. Aldrig vil vi til bunds kunne forstå, hvor stort dette er. Vi må bare i taknemmelig tro tage imod det.

Hvorfor kom han så til os? Jo, siger apostelen, han kom for at løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.

Mangen bibellæser kan have studset over dette med »loven«. Hvad menes der med dette begreb? Svaret er kort og godt: Loven er Guds hellige vilje. Alt, hvad Guds ord ta ler til os om pligter og krav, vi skal opfylde, det er »loven«. I loven kommer den hellige Gud til os og siger: Du skal være ren og hellig, du skal leve et helligt liv. Som Paulus siger det i Rom. 3,19: »A1t, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud - - ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd.« 

Mange tager ingen notits af Guds vilje, de lever blot, som de selv har lyst. Det skal de en dag stå til regnskab for. 

Andre har respekt for Guds vilje og forsøger, »så godt de kan«, at efterleve den. Men med alle deres forsætter er de alligevel »under loven«. Det eneste, de ved at sige om deres gudsforhold, er dette: Jeg gør det, så godt jeg kan. 

Det er en alvorlig sag at være »under loven«. For da står man i et helt uholdbart forhold til Gud. Man står under en forpligtelse, som man ikke kan opfylde. Lovens sidste ord til synderen er derfor: Du er fortabt. For dig er der intet håb. Men nu kommer evangeliets budskab og siger: Alt dette har Jesus taget sig af. Han kom for at løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. 

Trællens stilling skulle vi få lov til at bytte med barnets. Livet med Gud skulle ikke være et stræb for at »få det til« (som man siger i Norge. - O.a.). Det skulle ikke være en vanskelig rolle, som man slider for at klare på bedste måde. Jesus har gjort det muligt for os at leve i vort forhold til Gud, som et barn lever tryg og glad hos mor og far. 

Jesus kom og gjorde sig til ét med os. Han kom og gjorde alt det, vi skyldte at gøre, men ikke magtede - ja, i grunden heller ikke ville. Vort onde hjerte havde ingen lyst til at  leve efter Guds vilje. Men Jesus ville det, og han gjorde det. 

Han var i et og alt sin himmelske Fader til behag. Han var uden synd. Og så tog han på sig den straf, som vi ved vor ulydighed mod Guds vilje havde fortjent. »Vi for alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.« Esaj. 53,6. 

Den, som i tro tager imod ham, kommer derved i et helt nyt forhold til Gud. Det er evangeliets vidunderlige sandhed. 

Den, der ikke kender Jesus som sin frelser, står trods alle gode forsætter i trællens forhold til Gud. Men den, som har taget sin tilflugt til Frelseren, Jesus Kristus, han er for Jesu skyld blevet Guds barn. Han skylder nu intet hos Gud, for hele gælden har Jesus betalt. Han behøver ikke at frygte for straf for sin synd, for hele straffen tog Jesus på sig. 

Han er nu Guds barn for Jesu skyld. Og ønsker ud af et nyt hjerte at gøre Guds vilje. Dette er et budskab til alle, som gerne vil være kristne, men som ikke »får det til«. Kristendommen er for sådanne en byrde, mens den skulle være en gave. Til enhver, som kender til denne nød, siger Guds ord i dag: Jesus kom for at føre dig ud af trællekår - ind i barnets trygge, glade stilling. Han er din frelser, som er død for dig, og som lever for dig - din repræsentant og stedfortræder i dag, som han var det på Golgata. 

Se hen til ham! Tag din tilflugt til ham! Regn ikke længere med dig selv, men alene med ham! 

(Fra "I Jesu Navn" af Carl Fr. Wisløff - Dansk Luthersk Forlag 1972 - Shafan 10-02-17)

---