Bedrøvede disciple

C.O.Rosenius - Samlede Skrifter Bind XIV

Endelig ser vi også påskedags aften Jesus følges med de to bedrøvede disciple på vejen til Emmaus. Ukendt af dem giver han sig i samtale med dem, genopliver atter deres vaklende tro og skænker dem endelig glæden i fuldeste mål, da det, idet han bryder brødet, bliver dem klart, hvem han er.

Her har Jesus med handlingens himmelske veltalenhed villet vise, hvorledes han også nu vil gå med os på vejen gennem livet og - i særdeleshed, når vi i vantro og mørke har forvildet os bort fra den øvrige hjord - være vor gode hyrde, som går efter det bortkomne, indtil han finder det. Vi skulle tusinde gange gå til grunde i denne farlige verden, hvis ikke hyrden selv tog sig af os, opsøgte os, når vi var kommet på vildspor, og på ny førte os tilbage til den sande Guds nåde. Vi vil umuligt kunne våge, og vandre så varligt, at vi ikke kommer ind, om ikke i synder og vildfarelser, så dog i vantroens mørke og ikke aner, hvor det er, vi er havnet.

I sådanne tider er det vejen til Emmaus, vi går på. Mørket, vi er omgivet af, er vel ikke af farligste art, når vi selv går og sukker efter lyset. Men alligevel er det sådan, at hvis Herren overlod os til os selv, var vi fortabt.

Sådan var det også med de to disciple på vejen. Men bedst som de gik der, i dybeste mørke og med sorgfulde hjerter, kom Herren selv og vandrede med dem. Ville nogen have sagt dem, det var ham, skulle de have afvist det som den største urimelighed. De troede, han var død, og fortæller ham på hans spørgsmål i dybeste alvor derom. De aner ikke, at det netop er med ham, de så smerteligt savner, de taler.

Hvor rammende illustrerer ikke dette vor stilling i mørke stunder! "Når du føler dig aldeles død, uden tro og uden kærlighed, ja, endog uden nogen længsel derefter," siger Luther, "da ser Herren dig dybere ind i hjertet og finder, at det dog ikke skulle være dig imod, om dit hjerte brændte i dig af kaerlighed og tro." Og der, hvor det netop er savnet af troen, af kærligheden, af Kristus, der er din dybeste sorg, der er hverken tro eller kærlighed døde, der er Kristus dig ganske nær, han går ved din side på vejen. Men først senere - når han har udlagt os skrifterne, har givet sig til kende, og vore hjerter er blevet braendende i os - forstår vi, at helt ligegyldige for ham var vi dog ikke.

Men lovet være Herren! Den gode hyrde vil ikke blot opsøge og trøste de oprigtige, som, når de stedes i mørke, tror, han for stedse er tabt. Han vil også opsøge og hjælpe de virkelig víldfarne. Hvordan derfor din stilling er, så er han din eneste hjælper. Kan vi ikke med sikkerhed selv bedømme vor tilstand, så er han den, der "ransager hjerter og prøver nyrer". Lovet vaere Herren, at han ikke har forlangt, vi skulle gøre det selv! Hvordan skulle jeg turde vove at gøre min sjæls evige velfærd afhængig af en prøve, jeg selv skulle foretage. Men beder jeg, mistænksom mod mig selv, Davids bøn: »Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker," så ved jeg lige så vist, som at Gud er trofast og sanddru, at han umuligt kan lade mig, mig selv uafvidende, blive på smertens vej.

Gud er tillige den, der virker i os "både at ville og at virke for at hans gode vilje kan ske". "Jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen frelser," siger han selv. "Skilt fra mig kan I slet intet gøie!"

Hvorfor bliver da ikke alle mennesker frelst? Hvorfor virker ikke Gud hos alle at "ville og virke"?

"De raske har ikke brug for læge, men de syge." Se en gang på de to, der gik til Emmaus! De gik der med sorgfulde hjerter og talte om kam, Hos sådanne er det, hans gerning sker. Ingen, der vandrer i mørke, men dog fortsat bruger Guds ord - og i særdeleshed, hvis han kan dele sin nød og sin trang med en ven - skal nogen sinde blive til skamme. Før eller senere - når brødet brydes eller ordet bliver talt - skal han altid kende sin frelser igen og hjertet blive brændende i ham. En sådan broder og hyrde er det, vi har.

(Uddrag fra afsnittet HVA JEG VIL GEMME FRA PÅSKEN i SAMLEDE SKRIFTER BIND XIV af C.O.Rosenius - Luthersk Missionsforenings Forlag 1956 - Shafan 30-01-17)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet