Det var Jesus

Det var Jesus - andagt

Thomas Teglgaard - "John - Et år med Johannes evangeliet"

Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask (Joh 5,15)

Manden, der havde været syg i 38 år, og som ikke engang selv havde opsøgt Jesus, var nu et lyslevende vidne om Jesus. Husk, at han sad og ventede på en engel, som skulle bringe noget vand i oprør, for, hvis han var monsterhurtíg og kom i vandet først, så ville han efter sigende blive helbredt.

Pludselig står Jesus der og spørger, om han vil være rask. Manden svarer slet ikke: han giver sig i stedet til at forklare præmisserne for den dér deal med englen og vandet, og da han er færdig med det, siger Jesus: ”Rejs dig, tag din båre og gå!”

Manden var rask. Ingen engel. Intet vand i oprør. Hvorfor? Fordi Jesus sagde, at han skulle rejse sig, tage sin båre og gå, og fordi manden - om end det måske ikke krævede noget særligt af ham - handlede i tro.

Hvor megen tro havde manden?
Helt ærligt, jeg aner ikke, hvordan man måler tro. l liter, meter, kilo, dB eller Newton - nej, vel?

Jesus siger, at havde vi tro som et sennepsfrø, kunne vi ﬂytte bjerge. Han havde virkelig ikke høje tanker om os, for mon ikke det kunne have katastrofale konsekvenser, hvis det rent faktisk virkede? Glem alt om atomvåben og biologiske våben! l tredje verdenskrig bekæmper vi hinanden med geologiske våben, og bagefter finder vi Rocky Mountains i Rusland og Mount Everest i Californien - Himmelhjerget er der nok ingen, der render med!

Nå, tilbage til manden, som endnu ikke kender Jesus. Heller ikke efter at han er blevet helbredt. Nej, siger han til dem, der spørger, jeg ved faktisk ikke, hvem det var, der gjorde det. Han var her lige før, men nu er han væk.

Senere er Jesus tilbage på tempelpladsen og møder manden. Deres samtale refereres ganske kort, men undervejs forstår manden, at det er Jesus. Om han rigtig forstår, hvem Jesus er, fremgår ikke tydeligt, men dette står tindrende klart:

1. Jesus spørger en syg mand, om han vil være rask. Manden har ikke henvendt sig til Jesus for at få hjælp, det er tværtimod Jesus, der henvender sig til ham.
2. Jesus helbreder ham, og intet tyder på, at han har fortjent det mere end de øvrige syge; han er ikke engang klar over, hvem det er, der har helbredt ham.
3 Siden finder han ud af det. Manden fortæller det videre til jøderne og bliver dermed et vidne om Guds herlighed og store nåde, når han som svar på deres spørgsmål svarer: Det var Jesus.

Hov, minder det ikke om et eller andet? Var det ikke sådan, disciplene mødte Jesus? og den samaritanske kvinde? Og Paulus og Moses og Abraham og stort set alle troende mennesker? Er det ikke sådan, du og jeg mødte - og møder - Jesus?

Han kominer til os og gør miraklet: Endnu mens troen er svag og skrøbelig og plages af tvivl og synd og andre menneskers mening, giver Jesus os mulighed for at vidne om ham, også selv om vi faktisk kan blive i tvivl om, hvem han egentlig er.

Dengang opsøgte Jesus selv manden, som var blevet på tempelpladsen. Hvorfor var han blevet der? Måske havde han ikke andre steder at gå hen, og der var da også den jødiske inkvisition at forholde sig til: ”Hov, nu bærer du rundt på den båre igen, makker!” Det kan også være, at manden tænkte, at skulle han møde Jesus igen, måtte det være her. Det virker i hvert fald oplagt. Hvem var den mand, som havde helbredt ham? Så han blev der , hvor han tænkte, at chancen var størst for at finde sit livs redning.

Templet og tempelpladsen er for længst jævnet med jorden. Men det skal du nu ikke være så ked af, for selv om det er muligt at besøge Jerusalem, vil det være det forkerte sted for dig at gå hen, hvis du vil møde Jesus. For møde ham kan du også i dag - tempelplads eller ej.

Men søg ham dér, hvor du har garanti for at finde ham eller rettere: Hvor du har garanti for at blive fundet af ham. I Guds ord.

(Andagt fra "JOHN - Et åt med Johannes evangeliet" - af Thomas Teglgaard - Forlagsgruppen Lohse 2016 - Shafan (med forfatterens tilladelse) - 25-04-17)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet