Lige så højt, som du selv vurderer din ære - du ved jo, hvor nødig du ser den krænket - lige så højt vil formentlig en anden vurdere sin. Derfor er dette bud med lige så megen alvor og vægt talt til dig som til hvem som helst ellers. Hvem du end er, så gælder det dig, når det lyder: Dii må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste!

Hvad ligger der altså i dette bud? For det første det, at du ikke blot for en domstol, men i hele din daglige færd skal iagttage den pinligste nøjagtighed, når det gælder omtalen af din næste, for at du ikke uden grund skal give anledning til, at hans omdømme blandt mennesker nedsættes. Dernæst også, at du i al almindelighed skal holde dig fri for alt falsk og løgnagtigt væsen og stræbe efter at være af sandhed i al din færd.

Mod dette bud syndes der således - for det første, når i retten et vidne vidner falsk, en sagfører fremfører uholdbare påstande, en dommer mod bedre vidende afsiger en uretfærdig kendelse, eller den anklagede ved løgnagtige udflugter søger at dække over sandheden. Og for det andet, når man i dagliglivet ellers af ubetænksomhed eller af ondskab påfører sin næste ondt rygte, enten ved selv at »lave« og sætte i omløb en historie om ham, eller ved at bringe videre, hvad man hører af andre. Ligeledes, når man blot med en meget sigende tavshed, en betænkelig hovedrysten eller et skuldertræk antyder noget om næsten, som man enten ikke med vished ved, eller ifølge kærlighedsloven var skyldig at beholde hos sig selv. Sligt kan undertiden gøres så fint og umærkeligt, blot ved at lægge en særlig mening i det, næsten siger og gør, at ingen anden end den altseende Gud lægger mærke dertil. 

Tænker vi så tillige på, hvordan Jesus selv har forklaret os loven: at det, som den egentlig kræver, er, at vi skal elske vor næste som os selv og gøre mod andre kun, hvad vi vil, at de skal gøre mod os - så finder vi heri det samme, som også er udtrykt i Luthers forklaring til dette bud. Vi skal, siger han, frygte og elske Gud, så at vi »ikke lyver vor næste noget på, ikke forråder ham, bagtaler ham eller påfører ham ondt rygte,« men tværtimod »undskylder ham, taler godt om ham og optager og udlægger alt i bedste mening.« 

Ganske særlig vil vi søge at pege på de synder, som i det daglige liv i så udstrakt grad forøves mod dette bud - som før sagt dels af ubetænksomhed, dels af hemmelig ondskab, misundelse eller fjendskab. Det taler stærkt om vort dybe fordærv, at vi, ofte uden at være os nogen egentlig årsag bevidst, hellere hører og taler om næstens fejl end om hans gode og prisværdige egenskaber. Og skønt vi selv er så ømme om vort eget navn, at vi ikke ret godt kan tåle, der tales det mindste ilde om os, så huer det os ikke, at der om andre tales vel. Almindeligt er, at næppe to eller tre kan komme sammen, uden at et eller andet menneske bliver genstand for en kærlighedsløs og ofte mindre nøjeregnende samtale. Ved man noget direkte ondt at fortælle, så bliver dette meget udførligt og grundigt trævlet op, begrundet, udlagt og udmalet. Og ikke nok hermed: man gør som regel også sine små tilføjelser, gisner om motiver og hensigter, der kan stille det onde i et endnu grellere lys. Og når nu enhver, når han lader det hørte gå videre, har samme onde tilbøjelighed til at føje til og forstørre næstens fejl, så sker der det, at jo længere historien løber, desto større dimensioner antager den. Til sidst kan man næppe få øje på og genkende det lille frøkorn af sandhed, der dannede grundlaget for den. 

Måtte dog enhver, som endnu har nogen frygt for Gud og for synden i behold, vogte sig vel for at deltage i sligt. Man kan ellers let risikere at komme til at gentage noget, som oprindelig ikke var andet end en af hævnlyst og modvilje opdigtet løgn. Mon Gud skulle holde dig til gode, at du, enten i tankeløshed og naivitet eller af hemmelig skadefryd øjeblikkelig tror på og spreder videre ud alt, hvad der kommer dig for øre. Mangen en er på denne måde, uden egentlig at ville det selv, blevet en afskyelig bagtaler. 

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline