»Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser.« 1 Pet 1,6.
Det er et underligt ord: I skal fryde jer, selv om I
bedrøves.
Det lyder meningsløst. Kan man fryde sig, når man bedrøves?
Her er tale om kristne mennesker i prøvelser og trængsler, som gør vejen svær og vanskelig at komme frem ad. Men disse kristne har lært noget om denne vej. De har oplevet, at Guds løfter holder, og det har åbenbaret Jesus for dem på en måde, de ellers ikke havde kunnet se ham på.
Gud kan ikke fritage sine troende for vanskeligheder og trængsler. Det er netop i trængsel, at Herren er vor styrke. Salme 46.
Det er med en kristen som med et strengeinstrument. Instrumentet må stemmes, ellers bliver det falsk. Vore hjertestrenge må også stemmes, for at vort vidnesbyrd kan være rent i klangen og til ære for Jesus og velsignelse for vore medmennesker.
»Når hjertet sidder mest beklemt, da bliver glædens harpe stemt.«
I trængsler og vanskeligheder afslører Gud os på ny. Vi mister igen troen på os selv. Vi må på ny klynge os til Guds ord og løfter, og Jesus er vort eneste håb og vort lys. Det skaber en indre glæde midt under trængselen, fordi vi bliver knyttet nærmere til Jesus. Vi får en prøvet tro, når vi oplever, at Guds løfter holder. Denne tro og tillid til Jesus er mere værd end guld, siger Guds ord her. Guldet må renses ved ild, hjertet og tilliden til Jesus renses gennem trængsler og prøvelser.
Dette ved den, der har åndelig erfaring. Derfor fryder han sig, selv om han nu, når tingenes tilstand er, som de er her i verden, har sorg en liden stund ved alle slags prøvelser.
Og over det hele står Guds løfter om, at vi ikke skal prøves over evne. Han vil gøre prøven og dens udgang sådan, at vi kan tåle den. For han er trofast.