"Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det" (Joh 15,7).
Så skulle vi være advaret alle sammen! Hvis ikke vi forbliver i Jesus, Det vil sige er i pagt med ham, kastes vi væk som en gren, hen til alle de øvrige ubrugelige grene, som nu udgør brændet til et kæmpemæssigt bål.
Det lyder ikke rart. Det kan intet menneske ønske sig, og derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvorfor grenene skæres af vintræet og brændes. Vi har tidligere set, at det er vingårdsmanden, som har fat i grensaksen. Han ser på frugterne. De grene, der bærer frugt, renser han, så de kan bære mere frugt. De grene, som ikke bærer frugt, fjerner han.
Hvad siger Jesus om frugterne? I går læste vi, at den, som bliver i ham, han bærer megen frugt. Det er altså slet ikke en mulighed, at man skulle kunne være i .lesus uden at bære frugt. Det er heller ikke muligt at bære frugt løsrevet fra stammen.
"Skilt fra mig kan I slet intet gøre," siger Jesus.
Altså: For grenen handler det om at bevare forbindelsen til stammen. Intet andet. Grenens fokus må aldrig blive frugterne; grenens fokus må være at forblive på stammen. Den har alligevel ikke noget at skulle have sagt, når vingårdsmanden skærer træet til. Om grenen selv synes, at der er rigeligt med frugter, har ingen praktisk betydning. Uden frugter: Klip! Med frugter: Rensning med henblik på flere frugter. Vingårdsmandens beslutning.
Skræmmende, javel! Men også herligt og frigørende!
For her finder vi også evangeliet: Hvis grenen ikke selv kan se frugterne og er ængstelig for, om vingårdsmanden vil være utilfreds, når han kommer forbi, hvad gør den så? Den gør forhåbentlig det eneste rigtige, nemlig om muligt at suge endnu mere saft og kraft til sig fra stammen. Kun sådan kan der komme mere frugt. At ophøre med at suge til sig fra stammen vil være skæbnesvangert.
Man hører undertiden så meget mærkeligt om multitasking. Sandt er det, at et menneske kan gøre flere ting samtidig (jeg kan for eksempel fløjte med en finger i øret og muligvis også hoppe på stedet og tænke mig igennem fem-tabellen samtidig). Men skal man rigtig fokusere på noget, der er vigtigt og kræver megen opmærksomhed, kan man ikke også gøre noget andet samtidig. Det er faktisk hovessensen i det i øvrigt så moderne mindfulness, som jeg absolut ikke skal agitere for her. Jeg gør blot opmærksom på, at grenen kun kan - og kun skal - have sin opmærksomhed rettet én vej, nemlig imod stammen. Du, der er en gren på vintræet, du, der er indpodet på det sande vintræ, du skal suge næring fra Jesus og hente kraft i nåden hos ham. Dermed bærer du frugt, også selv om du ikke synes, du kan se dem. Bliv i Jesus, bliv i hans ord - så bærer du frugt.
Med disse alvorlige ord formaner, vejleder og trøster Jesus sine disciple. I bærer frugt, når I bliver i mig og mit ord, siger han - og så føjer han til: Og bed så om hvad som helst, og I skal få det.
Her kan der godt opstå problemer, hvis man for eksempel beder om en helikopter eller en rumraket. Eller hvis man forventer, at man fra den ene til den anden dag, bliver et vildt godt, sympatisk og fromt menneske med masser af kærlighed og ubændig trang til gode gerninger.
Der sker jo ingenting! Er det mon, fordi vi ikke længere er indpodet på vintræet? Indrømmes skal det, at det kan føles knastørt ikke at se nogen frugter i sit liv og ensomt at bede uden at kunne se nogen som helst tegn på, at det nytter noget.
Men her gælder det om at holde fokus. Vi suger blot til os, suger saft og kraft fra vintræet. Vi gør det grådigt som et lille barn, når det hensynsløst rækker ud efter moderens bryst og begærligt suger mælk til sig. Vi ved, der er frugter, fordi Jesus siger, at der er frugter. Vi ved, at vi kan bede om hvad som helst og få det, fordi Jesus siger det sådan.
Vi tror det, vi tror Jesus. Vi bliver i ham, i hans ord.
(Andagt fra "JOHN - Et åt med Johannes evangeliet" - af Thomas Teglgaard - Forlagsgruppen Lohse 2016 - Shafan (med forfatterens tilladelse) - 07-06-17)