I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud (Joh 1,1). 

I begyndelsen - har du nogensinde tænkt over det? Gud, som er evig, definerer, ja, er begyndelsen. Og hvis du bladrer om forrest i Bibelen, ser du, at der står nogenlunde det samme i Første Mosebogs første kapitel: 

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: 'Der skal være lysl' Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag" (1 Mos 1,1-5). 

I begyndelsen. Sådan står der i den danske oversættelse, men udtrykket rummer altså langt mere, end man umiddelbart forestiller sig. Samme betegnelse bruges om den første høst, om den førstefødte, og det kan også betyde: Ved hovedet - eller hvor/ hvorfra noget har sit udspring. 

Mystisk-mærkeligt-mig-ikke-forstå? - Ja, mystisk er det, for det rummer en dyb hemmelighed om altings sande natur. Mærkeligt er det også, at Gud helt fra begyndelsen skjult har haft Jesus med i Skriften lige fra side ét. Og mig-ikke-forstå-det, fordi Jesus er lidt af et mysterium. Han er Gud og menneske, han er begyndelsen og enden, han er ét med Faderen, og dog adskilles han fra Faderen, da han siden hænger på korset og lider under tyngden af vores mange synder. 

Virkelig ubegribeligt? - ja, det må man sige! 

Men fantastisk er det også, for det har en helt særlig og vigtig betydning, som gentages om og om igen gennem hele Bibelen: At Gud, som er evig, skabte alting i ham, ved ham og til ham, som er begyndelsen. Ham - det er Jesus, Guds søn, ham som Johannes nu skal i gang med at fortælle os om. Johannesevangeliet er nemlig beretningen om, hvordan Gud selv blev menneske og fuldbragte den gode gerning for os alle sammen, dét ene gode, vi aldrig magtede selv. Det er beretningen om, hvordan Jesus, som denne verden er blevet til ved, også selv skaber den nye verden. Den verden, som synden og nøden og elendigheden og smerten og ensomheden og døden aldrig finder vej til. 

Dette nye kunne blot ikke skabes ved, at Gud sagde et ord, og så blev det sådan. Det måtte ske, ved at Gud sendte sin søn til jorden for at opsøge og frelse det fortab- te menneske. 

Altså: 
Gud skaber alting her i verden - ved Jesus den førstefødte, hovedet, ham, som baner vejen for det, som kommer. 

Både da han skaber den verden, vi kan se, smage, føle og høre. Men også den kommende verden, det Guds rige, som forbliver til evig tid. 

Har det betydning for dig og mig? Jeps, det kan du lige tro! Hele Bibelens budskab kan samles i julens budskab, som i øvrigt også er påskens budskab og Kristi himmelfartsbudskabet og pinsebudskabet: Jesus, som alt godt udgår fra, kommer til verden som menneske; han dør og opstår og går bort for at gøre en plads rede for os, og indtil han henter os hjem, er hans ånd på jorden, den hellige ånd, som giver os del i alt dette. 

Derfor er der stor grund til at holde fest! Ikke bare ved disse højtider, men på en hvilken som helst dag, det passer os. Ordet var der nemlig i begyndelsen, det er der stadig og forsvinder aldrig. Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt os.

(Andagt fra "Et år med Johannes evangeliet" af Thomas Teglgaard - Lohse 2016 - Shafan 02-12-17)

Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline