Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Joh 14,1).
Her stiller Jesus sig selv lige med Gud og forlanger den samme ære, som tilkommer Gud. Han vil, at vi skal tro på ham, ligesom vi tror på Gud.
Men hvorfor stiller Jesus sig så højt, at han sætter sig selv ved siden af Gud? Er det, fordi han vil berøve den sande Gud hans ære og give den til sig selv?
Nej. Jesus vejleder os her til at finde den rette vej og få rigtigt fat, så vi ikke tager fejl af den sande Gud.
Ordene ”at tro på Gud”, ”at have tillid til Gud" og ”at tjene Gud” kan man nemlig vende og dreje, som man vil, og enhver kan fortolke betydningen af det efter sit eget hoved. Derfor har Gud bundet sig selv til en bestemt person, hvor han vil findes og træffes, så man ikke skal gå fejl af ham. Og denne person er Jesus selv, i hvem hele guddomsfylden bor i kød og blod, som Paulus siger.
Det betyder, at man ikke kan finde Gud noget andet sted end i denne ene person.
Hvad Jesus vil sige, er derfor: ”I har hørt, at I skal tro på Gud. Men nu vil jeg vise jer, hvor I kan møde ham, så I ikke under Guds navn skal danne jer en afgud efter jeres egne tanker.
Vil I tro på Gud, så tro på mig! Vil I lægge den rette grundvold for jeres tro og tillid, så den ikke bliver falsk, så læg den på mig. For i mig bor hele guddomsfylden. Den, som ser mig, han ser Faderen, den, som hører mig, han hører Faderen. Vii I derfor være sikre på at møde ham, så grib ham i mig og ved mig. Når I har mig, så har I også ham."
Den, som går uden om Jesu person, han finder helt sikkert aldrig den sande Gud, og han udretter ikke andet, end at han bedrager sig selv noget så jammerligt.
(Andagt af Martin Luther fra SÅ FAST EN BORG 16.juni - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag i kommision hos Nyt Livs Forlag 2017 - Shafan 19-06-18)