Stjernen går foran de vise mænd, og den forlader dem ikke, før den har ført dem til Jesus. Den går hellere ikke videre, men bliver stående over det sted, hvor barnet er.
Sådan forholder det sig også med det hellige evangeliums lys, der, som Peter siger, er som en skinnende lygte i mørket. Når vi holder fast ved evangeliet i tro, vil det også gå foran os og lede os. Det vil ikke slippe os, før det har bragt os til Jesus og Sandheden. Og derfra vil det aldrig gå videre! For evangeliet vil aldrig have os nogen andre steder hen end til Jesus.
På den måde er ledestjernen et billede på evangeliets karakter og på evangeliets gerninger, og gennem beretningen om ledestjernen ser vi også alle troendes væsen og deres gerninger.
Ligesom stjernen førte de vise mænd legemligt til Jesus, og de fulgte stjernen, sådan leder evangeliet åndeligt menneskers hjerter i denne verden. Og de troendes hjerter ser evangeliets lys og følger det med glæde, indtil de kommer til Jesus,
Sådan roser Paulus sig i Første Korintherbrev: ”For jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet" (1 Kor 2,2).
Og i Kolossenserbrevet kapitel 2, vers 8 forbyder han os at følge en lære, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter, og ikke på Jesus.
Dermed er det udtrykt ganske tydeligt, at evangeliets stjerne viser os Jesus alene, intet andet end ham - og den går ikke videre!
Derfor fordømmer ledestjernen også alle menneskelærdomme: Der skal ikke prædikes andet for de kristne end evangeliets klare, rene lys - og den stjerne alene skal vi følge.
(Andagt af Martin Luther fra SÅ FAST EN BORG 6.januar - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag i kommision hos Nyt Livs Forlag 2017 - Shafan 06-01-18)