Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden (Joh 1,9) 

Det er vel ikke den store nyhed, at der findes mange forskellige slags lys: dagslys og blændende lys og gullígt lys og diskolys.

Men det er muligvis nyt for nogle, når vi her læser, at der findes ét eneste sandt lys, som kan oplyse et menneske. Det betyder ikke, at hvis man tager sådan et menneske og stikker en kikkert ind i det - og her bemærker jeg lige, at jeg faktisk har været med til den slags adskillige gange, og der ér altså ikke rigtig noget lys inde i sådan en menneskekrop; organerne er ikke engang udstyret med reflekser, så man kan orientere sig.

På det åndelige plan er det også sådan. Det er bælgmørkt. Ildevarslende, stinkende og uigennemtrængeligt mørkt. Med syndefaldet kom døden ind i menneskeslægten. Død betyder adskillelse. Adskillelsen i forhold til hinanden. Adskillelsen så jorden er forbandet, og vi kun med møje og besvær kan få livet til at fungere. Adskillelsen fra Gud.

Vi kan ikke sanse eller tænke os frem til ham. Og dog: Hele skaberværket, men også loven, der er skrevet i vores hjerter, vidner om ham. Og vores længsel: Vores længsel er Gud - i sidste ende, jeg vover påstanden, er vores længsel Gud. Gud har skabt os. Ikke som de fleste tror på gennem uendelige myrderier (evolutionsfantasi), men som kronen på det fuldkomne skaberværk. Alt, hvad du ser omkring dig: dyr, blomster, træer nå ja, hvis du bor midt inde i København, så giver det her måske ingen mening .

Alt her på jorden, ja, og over jorden med solen og månen og stjernerne, alt har han skabt. Skabt til Jesus som ejer og til dig som forvalter af hans ejendom, for at du og han kan have glæde af det.

De fleste mennesker ved godt, at det er vores opgave at passe på jorden. Hvad enten man kalder sig kristen eller ej, fornemmer man dette ansvar. De fleste forstår også, at jorden går sin undergang i møde. Projektet går så ud på at forsøge at begrænse skaderne.

Ikke et ondt ord om det. Vi er bare nødt til at forstå, at jordens undergang er uundgåelig.

Det var jo netop derfor, Lyset kom til verden: For at skabe håb for os. Med syndefaldet begyndte nemlig den proces, der fik det hele til at kæntre for os. Med Jesu liv, død og opstandelse begyndte den proces, som allerede var blevet lovet helt tilbage ved syndefaldet: At der er håb. Lyset trodser mørket, trodser liv ind i død, håb ind i håbløshed.

Jesus kommer til os og tager bolig i os. Så bliver der lys. Ikke for kirurgens skyld, men for din skyld. Du har nemlig brug for lyset for at kunne orientere dig i denne mørke verden.

Og så lige en ting til sidst: Et lys skal have en forsyningskilde. Jesus fortæller en lignelse om nogle brudejomfruer, som har olielamper; de står og venter på brudgommen, og efterhånden slipper olien op. De kloge har sørget for at have rigeligt til trange tider, de mindre kloge stikker af til den nærmeste døgnkiosk for om muligt at nå at få olie på lampen, så lyset kan være tændt, når den store fest begynder.

Det lys, der bor i dig, har brug for friske forsyninger. Helst hver dag, men lyset forsvinder heldigvis ikke, fordi man misser det en dag. Men friske forsyninger må der til, og friske forsyninger er Guds eget og levende ord.

Så det giver da fin mening, synes du ikke? Altså, mennesker er mørke indeni, men med Jesus boende i sig er der alligevel lys. Det lys tændes ofte i dåben, og det holdes i live ved at høre og læse Guds ord og dele nadveren med andre, som også bærer dette stærke lys bag en mørk, mørk skal af kød og blod og bløde, blævrende organer.

(Andagt af Thomas Teglgaard - fra  JOHN - Et år med Johannes evangliet  - Lohse 2016 - Shafan 14-01-20)