Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« ApG 2,37

At flytte til en anden lejlighed er et stort skridt. Jeg har prøvet det flere gange. Når så flyttefolkene har båret det ene møbel ud efter det andet, føler man, at tæppet bliver trukket væk under fødderne. 

Men så kommer den nye lejlighed. Man lugter den friske maling. Det nye virker tiltrækkende. Nu kan man igen indrette sig anderledes. Men efter kort tid opdager man, at på trods af det nye tapet, blev alt ved det gamle. Menneskene i den nye lejlighed er de gamle. Spændinger og bekymringer er flyttet med. 

Derfor går Gud meget dybere. Undertiden går et Guds ord gennem hovedet på os. Det er dog for lidt. En del berører vort sind. Men heller ikke det er nok. Det må gå til hjertet, når vor omvendelse ikke skal kunne sammenlignes med det at sætte nyt tapet op. 

En drejning på 180 grader er nødvendig. Jesus vil inddrage menneskets liv. Synder skal renses foran ham. Hans ånd vil fylde os. Sådan opstår en levende menighed. 

Man kan længe forsøge at levendegøre menigheder med nye former og ved opmuntring til tjeneste. Det er og bliver blot en skiften tapet. Men de mennesker, der er ramt i hjertet og mødt af Gud og omvendt lever på nye og uvante måder. 

Deres hjem blev til samlingssteder for menigheden. Intet var indviklet, når de kom sammen. De læste i Bibelen og bad sammen. De så den konkrete legemlige nød uden for deres dør og hjalp, hvor de kunne. Om vi dog kunne genopdage dette i vor tid? Jesu menighed er ikke blot truet af ydre fjender, men også af halvhjertede medlemmer, der ganske vist søger tusindvis af kunster, men viger udenom den ene Herre, der vil have dem helt - som sine egne. Vejen er udpeget. Omvendelse til Jesus, Renselse for skyld og modtagelse af Helligånden, der vil lede os.

(Andagt fra "Wer Jesus hat, hat das Leben" af Winrich Scheffbuch - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse - Shafan 18-06-20)