For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef 2,10)

Fromme mennesker har ofte særlig svært ved at komme til troen.

John Wesley ville fra tidlig barndom med iver tjene Gud. På universitetet i Oxford grundlagde han sammen med andre studerende ”Den hellige klub”. Dagsforløbet blev nøje inddelt. Faste og tid til stilhed blev holdt. For at vie sit liv til Gud flyttede han til Amerika som missionær.

Da forstod han allerede på overfarten i en svær storm, at han manglede den tro, der gør fri og skænker fred. Han iagttog nogle kristne, som uden dødsangst midt under stormen sang lovsange.

Først meget senere – han var allerede 29 år – mødte han i en forsamling ordet: ”Troen er et Guds værk i os. Den forvandler os og gør os til nye mennesker. Troen er en levende skabende mægtig ting”. Det førte ham til omvendelse. Hvor lang tid havde han ikke kæmpet og kæmpet for at behage Gud. Nu kastede han sig ufærdig, tynget og fuld af skyld i de tilgivende arme.

Det misbrug, der over hele landet drives med evangeliet, er utilgiveligt. Man tager befalinger og anordninger og forsøger stædigt at opfylde dem. Derved bliver evangeliets glædesbudskab til en trykkende from tvangstanke. Man finder ikke det nye liv i dette.

Det befrier virkeligt, når Jesus tolker evangeliet. Så behøver man ikke mere med en hvileløs aktivitet udmale egne svigt og fiasko og illoyalitet. Han vil være det helt nye i os. Over vor afmagt, sætter han sin kunnen . Over vor svaghed sin styrke. Over vor skyld sin frifindelse.

Det uanselige råmateriale må i den store mesters hænder. Ikke engang gerningerne må vi fabrikere. De ligger allerede færdig beredt som i et stort forrådshus. Man må blot tage af dets fylde.

(Andagt fra "Wer Jesus hat, hat das Leben" af Winrich Scheffbuch - Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse - Shafan 04-08-20)