Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben

.. men Abraham blev stående foran Herren. (v22)

Hvorfor var Abraham overhovedet interesseret i Sodoma? Han havde jo ingen ejendom der, ingen ekstra bolig, ingen bankkonto. Hvad angik det ham, hvad der skete der?

Nogle mennesker mener, at det er tegn på en stor fromhed ikke at bekymre sig om begivenheder i verdenen, hvis man ikke selv er berørt af dem. Men Abraham var blevet kaldet til at være bærer af Guds velsignelse til verdenen. Derfor var han også interesseret i, hvad der skete i den gudløse by Sodoma.

Men alvorlig talt, hvad kunne han egentlig gøre? Han var kun én mand. Abraham tog i sin forbøn sit medansvar for verdenen alvorligt. Selv om nogle i stolthed kun smiler hovmodigt af deres store medansvar, ved vi, at Gud har veje og midler også til at vende nationernes skæbne.

Abraham bad meget ydmygt, vel vidende at han trods alt kun var støv og aske. Men han talte frygtløst, fordi han var bekymret for det fortabte Sodoma. Og jo mægtigere de magter, der drager byen ned i afgrunden er, desto frimodigere lagde Abraham det frem for sin Gud.

Er vi bevidst om, at vi må gå i forbøn for en verden, der er under Guds vrede, fordi vi kender til hans barmhjertighed? Abraham nævnte tal. Skønt - ville 50 retfærdige mennesker i Sodoma kunne opveje de onde gerninger i denne gudløse by? Ja, det ville de kunne. Men Abraham bliver selv usikker. Ville blot ti retfærdige mennesker opveje synden. Hvor langt kan man gå ned? 5-4-3-2-1? Gud ville ikke udslette Sodoma for en retfærdig mands skyld.

Abraham kunne ikke tænke så langt. Den ene retfærdige mand var ikke i Sodoma. Lot var ikke denne ene. Vores verden bliver opretholdt for den ene retfærdiges skyld, for Jesu skyld. Hvor meget burde det ikke anspore os til at gå i forbøn for denne verden, så længe den opretholdes af Guds tålmodighed.

(Andagt nr 407 af Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse -  Shafan 05-10-21)