Hvert godt træ bærer gode frugter, men et dårligt træ bærer dårlige frugter.

I foråret blev mange imponeret stående foran den herlige blomsterpragt. Men da høsten så kom, var frugterne uanselige, ormædte og dårlige. Det så ganske vist prægtigt ud i blomstringstiden. Men af dette træ kan der ikke mere komme noget godt.

Jesus sammenligner det med et falskt trosliv. Det efterlader et dybt indtryk på andre, men når man leder efter frugter, bliver man bitter skuffet. Der var intet væsentligt i det.

Jesus bruger også et andet billede. Ulve har forklædt sig som får. De kan skrige ”Mæh” som ægte får. Fromme som lam løber de omkring. Ingen tænker noget ondt. Men de er ulve, som pludselig sønderriver lam. ”Herre, er jeg en sådan?”

Kristne må aldrig miste frygten for ikke at være ødelæggere af menigheden. Måske misforstår mange det. De tror at det kommer an på praktiske troshandlinger. Men selv da kan man ikke være rolig. Man kan lade sig medrive af den udbredte kristne aktivitet. Hvem vil ikke gå ind for social diakonisk indsats? Men er rødderne virkelig sunde? 

Jesus vil bringe det vilde og onde dyr i os frem i lyset. Her vil hans omvendelse ændre. Og det syge træ må beskæres. De gamle grene saves af og nye podes ind.

Forførelse er en fare, som truer os alle . Man må ikke lade fromme ord trøste sig til falsk mod. Her hjælper kun åbenhed. Det kommer ikke an på at tale om renhed og kærlighed med iver og hengivenhed. Jesus vil forandre os i vort livs rødder. 

Jeg kan kun bære frugt, hvis jeg er en vinranke på Jesus, vinstokken. Han vil lade sin kraft strømme ud i grenen, så at der modnes gode frugter.

(Andagt af Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse - Shafan 16-02-21) )