Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd! 

Ved havnekajen står der store kraner. De har en enorm bæreevne. De løfter de store transportcontainere op og transporterer dem over i skibet. 

Vi har alle ringe kapacitet. Du bærer allerede nok i dine egne byrder. Hvis vi skal dele de syges, de sultnes eller de undertryktes lidelser, er det for meget. Det er for hårdt.

Så peger Johannes på Jesus for os. Han bærer verdens tungeste byrder. De tungeste byrder er ikke sygdom, ikke ensomhed, ikke uretfærdighed. Hvor tungt det end vejer, kender Jesus det bedre end os alle. Han var den mest foragtede. Han blev forrådt af sin ven. Han blev hånet og slået. Han har helt bevidst gennemlidt dødsangsten. Hvad kan være tungere?

Det frygteligste bliver tilbage, at man går fortabt. Det lider Jesus under. Så meget elskede han os, at han ikke kan affinde sig med, hvordan hvor skyld trækker os ned i helvede. At måtte dø uden noget håb, må være det sværeste.

Jesus vil tage min synd fra mig og bære den væk. Det er for det han led. For det døde han. Ned i den grav må jeg lægge al min skyld, som anklager mig overfor den hellige Gud. Og når han bærer den, kan den ikke længere ligge på mig. Enten bærer han den eller også gør jeg. Når han har båret den, kan den ikke mere belaste mig. Jeg er fri!

Ja, der findes megen nød og trængsler i verden i dag, Men de der gennem tårer og sorg ser på Jesus, Guds lam, ånder befriet. Når han tager de største byrder fra mig, kan jeg også trygt overlade de mindre til ham. Når han holder mig, kan jeg udholde alt.

(Andagt af Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben - Das Lamm Gottes -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse - Shafan 10-04-21)