Øivind Andersen VED KILDEN

»Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter. « 2. Pet 1,19.

Peter har netop fortalt, hvordan han, Jakob og Johannes så Jesus forklaret på det hellige bjerg. Der hørte de også Gud selv vidne for dem om Jesus, at han er Guds Søn, og at det var ham, de skulle høre.

Det er på denne baggrund, han siger, at det profetiske ord står så meget fastere for os. Vi har Guds vidnesbyrd om sin egen Søn. Dette vidnesbyrd fortæller os, at den, der har Sønnen, har livet.

Sådan som man tager lampen med ind i et mørkt værelse, skal den, der ikke har noget lys i sit hjerte, ikke har nogen oplevelse af Jesus, tage ordet om Jesus til sig. Ordet om Jesus skal netop ind, hvor der er mørkt. Det skal man blive ved med, indtil dagen gryr, og morgenstjernen rinder op i hjertet.

Ordet om Jesus giver morgendæmring i mørke hjerter. Det kan ikke nytte at vente på oplevelser. Sådan som man har det, midt i al hjælpeløshed og alt, der synes umuligt, gælder det om at se Guds vidnesbyrd om, at han har givet os det evige liv gratis og uforskyldt, og at dette liv er i én person, i Jesus Kristus. Det gælder om at give agt på det, indtil det lysner, for kun det profetiske ord kan bringe lyset ind i hjertet.

I dette ord har vi, der tror på Jesus, også håbet om at komme med, når Jesus kommer igen.

Morgenstjernen varsler altid solopgang. Det løfte, Gud har givet os om Jesus, varsler Jesu genkomst. Disse bibelvers er skrevet til trøst for hjælpeløse kristne.

(Andagt 14.dec.  af ØIVIND ANDERSEN - VED KILDEN - DANSK LUTHERSK FORLAG 1978-  Shafan 19-11-21)