OrdetSmag og se
at Herren er god
Sl 34,9

Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. " Jer.6,16

Åndelig renhed

C.O.ROSENIUS - SAMLEDE SKRIFTER 7

»Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os.« 1. Johs 1,8.

Hele vor natur er så gennemtrængt af synd, at vi endog synder fuldstændig ubevidst. Alt, hvad vi gør, tænker eller taler, er besmittet, om også viljen til at gøre det gode er til stede.

»Al vor retfærd er som en tilsølet klædning,« siger Skriften, og vi vil komme til at sande, at hver en tråd i denne klædning er gennemtrængt af urenhed. Vi rokkes for let i vor tillid til Gud, vi elsker ham ikke af hele vort hjerte og hele vort sind, og vore tanker kredser hellere om alle hånde unyttige ting end om ham. Vor bøn mangler varme, og vor læsning af Guds ord sker mere af pligt end af lyst. Alt for let giver vi rum for utålmodighed og vrede, egenkærlighed, hovmod og urene begæringer, og vor nidkærhed for Guds ære og menneskers frelse er langtfra så brændende, som den burde være.

Til alt dette kommer de egentlige fristelsestider, hvor Gud for vort hjertes hovmods skyld må overlade os til ligesom Peter at »sigtes af Satan«, tider, hvor fristelsen sætter så hårdt an på os, at vi føler det, som var vi helt og holdent i fjendens vold. I sådanne tider mærker Guds fattige nådebørn intet til, at en ny og hellig ånd skulle bo i deres hjerter, og de klager og jamrer, som havde de lidt tab på alt.

Disse erfaringer har også de gamle hellige måttet gøre. David giver udtryk for det i sine klagesalmer, og Paulus sukker længselsfuldt efter befrielse fra »dette dødens legeme.«

Og dog - hvor rent er ikke deres nye hjerte midt under alt dette. Lyt til deres klage, deres selvbebrejdelser og deres bønner! Se deres tårer, deres knæfald og deres kamp! Bestandig klager de over, at de elsker synden i stedet for at hade den med et helligt og alvorligt had. Må ikke den ånd, som føder en sådan klage, være hellig og ren? Læg så mærke til, hvor helt anderledes de, der lader sig lede af kødet, stiller sig til synden. Vel tilfreds med sig selv søger de at undskylde og forsvare den og har intet ønske om at blive den kvit.

De troende ejer en sindets renhed, som gør, at synden er deres værste plage og største sorg. De anklager sig selv og trænger snarere til medlídenhed og trøst end til bebrejdelser og straf. Det er da heller ikke til dem, Skriften taler, når den truer med straf, men til sådanne, som med al deres synd endnu er opblæste, skønt de snarere skulle være bedrøvede. (1. Kor. 5,2).  »Hvis vi bedømte os selv ret, blev vi ikke dømt,« siger Paulus i 1. Kor. 11,31. Og i 2. Kor. 7 taler han trøstende og opmuntrende ord til dem, der angrede deres synd. Så stor betydning tillægges der i Guds ord det rene sind.

Dette rene sind fandtes vel også hos Jesu disciple hin aften. Det var det, der fik Peter til at gå udenfor og græde bitterligt, da han havde fornægtet sin herre. Altså kunne Jesus, når han siger: »I er allerede rene!« meget vel have sigtet til dette. Alligevel har vi grund til at tro, at det er en anden slags renhed, han taler om. Samme aften, men på et tidligere tidspunkt, havde han benyttet sig af de samme ord, men denne gang i en sammenhæng, der klart peger hen på den renhed, som er fuldkommen selv i Guds øjne ~ den renhed, vi ejer ved troen på hans blod.

Udtalelsen faldt, mens Jesus var i færd med at tvætte disciplenes fødder. »Den, der har badet,« siger han, »har ikke nødig at tvætte andet end fødderne, men er ellers helt ren; og I er rene, dog ikke alle.« Og Johannes føjer forklarende til: »Thi han vidste, hvem det var, som skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.« Johs. 13, 10-11.

Af denne tilføjelse forstår vi, at det også her er en åndelig renhed, Jesus taler om - en renhed, som ikke kunne forenes med Judas's falskhed. I det skønne billedsprog, der var særegent for vor frelser, taler han om fodtvætningen som symbol på denne vor åndelige renhed. At det ikke er deres føddem renhed, han i denne højtidelige afskedsstund interesserer sig for, ville vi let have forstået også uden den undtagelse, han gør med forræderen.

»Fødderne og deres tvætning,« siger Luther, »betegner vor vandring og dens renselse.«

Og da aner jeg gennem Jesu ord noget usigelig dyrebart. Det, han vil sige os, er: Det er kun jeres vandring, som er uren og stadig må renses. Men I ejer samtidig en anden renhed, erhvervet gennem et andet bad, en renhed, som er fuldkommen, og I har derfor ikke nødig at tvætte andet end fødderne.

Vi forstår nu, at når Jesus siger: »I er allerede rene«, så er det denne sidste slags renhed, han sigter til. Så meget mere, som ordene er sagt af ham, hvis blod om føje tid skulle flyde til soning for synd. »Dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse,« havde han samme aften sagt.

Har vi et øjeblik været i tvivl om, hvad meningen var, så kan det kun skyldes, at vi har for lidt indsigt i Guds store frelsesråd og for lidt forståelse af vor frelsers sindelag; Gennem et tidsrum af fire tusinde år havde Gud gennem-de utallige blodige ofre og de renselsesceremonier, han påbød, malet sit folk for øje et kommende sonoffer, hvis blod skulle rense fra synd. Og-dette sonoffer: »Guds enbårne søn, af Gud given hen for os, betragtes i himlen som det eneste, der har værdi. Det er det, der er temaet i den lovsang, der lyder fra den hvidklædte skare foran tronen, sangen om Lammet, som blev slagtet og med sit blod har købt os til Gud. Og hele forklaringen på den lykke, der er faldet i deres lod, er denne: »De har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.« Äb,-7, 14.

Kunne vi udgrunde, hvad der boede i Guds hjerte, da han ofrede sin søn, og kunne vi høre lovsangen, der lyder fra de frelste, så ville vi ikke et øjeblik være i tvivl om, hvad Jesus mente, når han, umiddelbart før han gik døden i møde, talte om en fuldkommen renhed. Ja, om vi blot havde været med Jesus på bjerget og fået lov at lytte til den samtale, de himmelske gæster, Moses og Elias, førte med ham om »hans bortgang, som han skulle fuldbyrde i Jerusalem,« så ville vi let have forstået, at i Guds øjne og for Guds hjerte er der kun eet, der gælder, nemlig det blod, hans egen enbåme søn har udgydt til syndernes: forladelse.

Levede vi virkelig i tro og fattede vi mere af forsoningens gåde, ville vi rent umiddelbart have forstået, hvad samtalen på forklarelsens bjerg drejede sig om, uden at evangelisten havde behøvet at oplyse os derom. Vor forståelse af Jesu ord vil altid være afhængig af, i hvor høj grad vore tanker falder sammen med hans.

To gange på samme aften taler Jesus om disciplenes renhed. Først ved fodtvætningen og senere, da han taler om grenen, der må renses, for at den skal bære mere frugt. Ved begge lejligheder skelner han skarpt imellem en renhed, som er ufuldkommen og stadig må fornyes, og en fuldkommen renhed, som de har een gang for alle. Og når den samme Herre i begge tilfælde udtrykker sig på samme måde, blot med anvendelse af to forskellige billeder, så er det klart, at han taler om samme sag.

Desuden plejede Jesus aldrig at fremhæve den os iboende renhed. Han advarer tværtimod mod at rette blikket på den og glæde sig over noget, man har forud for andre. Da Peter samme aften forsikrede Jesus om sin uforanderlige troskab og kraft til at holde ud, søgte Jesus straks at rokke ved hans selvtillid ved at forudsige hans fald. Da disciplene ved en tidligere lejlighed gav udtryk for deres glæde over, at endog de onde ånder var dem lydige, var Jesus der straks med et advarende ord: »Glæd jer ikke over, at ånderne er jer lydige; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene,« Luk. 10, 20. Kun den uforskyldte nåde og frelse, som er fælles for alle, fik de lov til at glæde sig over. Og da Jesus i en lignelse fortalte om en mand, som takkede Gud, fordi han var bedre end andre mennesker, så var dette en farisæer. Men tolderen, som i ydmyghed slog sig for sit bryst, han gik retfærdiggjort hjem.

Det er alt sammen træk, som tydeligt viser, at Jesus vil selv med sit dyrebare blod være vor renhed og vor trøst. 

»I er allerede rene,« sagde Jesus til sine disciple. Ved fodtvætningen sagde han, at den fuldkomne renhed havde de fået gennem et bad. Her siger han: »Rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer.«

Hvem forstår ikke nu, hvad det er, Jesus hentyder til! Det er jo ham, som, da han senere gav sine apostle det hverv at forkynde evangeliet i al verden, føjede ril: »Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst.« Det er ham, om hvem der hedder, at han rensede menigheden i vandbadet ved ordet. Yderligere forklaring er ikke nødvendig. Nu gælder det blot om ved Guds nåde at fordybe sig i ordet og tro det, som det står.

(Uddrag fra afsnittet "De trondes åndelige renhed" Bind 7 I SAMLEDE SKRIFTER  af C.O.Rosenius -
LUTHERSK MISSIONSFORENINGS FORLAG 1953- Shafan 26-09-22)





Nyt Livs bNyt Liv 22/2lad 2022-nr.2 - PDF format.

Ønsker du at ligne Jesus?- - For Jesu Kristi skyld har jeg lov til hver dag at sige: Jeg er død fra synden. Det skete langfredag. Nu lever Kristus i mig (Gal 2,20). -   
Hans Erik Nissen

Bileams vej
  -- Går vi til Guds ord med en målsætning om at få Gud til at sige noget andet end det, vi allerede har hørt og erkendt som sandheden, så er vi inde på falskhedens vej.
Mikkel Vigilius
Korset i kristenlivet - - Vil de kristne ikke markere i liv og færd, at de ikke lever som verdens børn, så vil kristendommen forsvinde fra det gamle ”kristne” Europa.
Carl Fr. Wisløff
Bibelsk Tro
Bibelsk Tro nr. 4 2022

Hva er sannhet?
Slik Gud i begynnelsen skilte mørke fra lys, slik skiller han i sitt ord mellom sannhet og løgn, ondt og godt, rett og galt.
Per Bergene Holm

Mektig livsforvandlende møte! (Jes 6,1-13) – Gud sa ikke at de ville ta skade av å ete av treet – men dø! Du som måtte forkaste Guds ord – prøv å komme utenom det! – konsekvensen av å forkaste Guds ord!
Einar Kristoffersen

Helvete – Guds Flammende Vrede  - Helvete har ingen utløpsdato. Det er ikke lenger håp om frelse for dem som er der. Ja, de kan ikke engang håpe på å bli utslettet. Pinen forutsetter dag og natt uten opphør, i evighetenes evigheter.
Peter Olsen
Bibelsk Tro
Bibelsk Tro nr. 3 2022

Pinsefestens dag
...Da ble de alle fylt med den Hellige Ånd, og de begynte å tale med andre tunger, alt etter som Ånden gav å tale“. (Apg 2,1-4). .
Kristoffer Fjelde

Anfektelse og tvil – Da er det Jesus så gjerne vil komme deg riktig nær. Han prøver å få deg stille, og så hvisker han inn i hjertet ditt: Mitt blod det rant for deg!
Nils Dybdal-Holthe

Bibelens avsluttende samtale og innbydelse (Åp 22, 16-21) Denne renselsen i Jesu blod, skjer ikke bare ved den første omvendelsen, men hver dag. Det er disse som blir bevart. De behøver nådestolen Kristus.
Henric Staxäng
Bibelsk Tro
Bibelsk Tro nr. 2 2022

Jesus måtte dø som vår stedfortreder
Den som følger Jesus og hører ham til, han er to steder. Han er både på korset og samtidig har han stått opp av graven og vandrer i seierens rike.
Per Bergene Holm

Kristi vanære Du akter ikke, som Moses, Kristi vanære for en rikdom, du synes snarere å skjule din kristendom som en skam!
Fredrik Wisløff

Er du forberedt på å dø? Å berede seg selv til døden med egne krefter, kan ikke bestå for Gud, det holder ikke. Når døden virkelig trer oss nær, så forsvinner alt sammen som dugg for solen.
Martin Luther
Nyt Livs bNyt Liv 22/1lad 2022-nr.1 - PDF format.

Gud eller afgud?
- - Vigtigere end nye veje, fremstød, møderækker osv. er det at finde tilbage til Jesu radikalitet og sige de ord efter, som han har sagt før, i al deres skarphed og rystende alvor. Herren  -   
Hans Erik Nissen

Min ufattelige rigdom i Jesus
  -- Og for Gud bliver du aldrig mere hellig og ren, end du er i troen på Jesus. Det gælder i dag, det gjaldt i går, det gælder i evighed!
Carl Richard Hansen

Brønden
- - Gud er en brønd med levende vand, og alle, som tørster, kan komme og få det gratis, uden betingelser:Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet (Åb 22,17).
Peter Vestergaard Olsen


Bibelsk Tro
Bibelsk Tro nr. 1 2022

Sliter du med åndelig søvn?
Den som sover tar ikke til seg næring. Vi trenger mat for å leve, men en sovende savner ikke dette. Er det slik også i vårt åndelige liv?
Ove Eikje

Den vernende muren for Guds folk Guds folk er i trengsel på samme måte som israelittene var det. Også våre murer er nedrevet. Skremmende mange av Guds folk har mistet sinn og sans for den sunne lære.
Hans Erik Nissen

«Åndsmakt – ikke bare ord» . Er det ikkje det me treng også i vår tid? Erfaringane frå Kina vitna om at det var dei «tome kar» Herren fekk «fylle» med åndsmakt og tillit til Guds ord.
Dag Rune Lid
Bibelsk Tro
Bibelsk Tro nr. 6 2021

Menneskene som vandrer i mørket, skal se et stort lys
En Frelser er født Og for den som vandrer i mørket, ... Syndens og dødens mørke er for den et budskap om glede.
Gunnar Nilsson

Jesus er kommet som et lys til verden ”Jeg er verdens lys”, sa Jesus. Dette lys avslører syndens bedrag og farer. Det viser oss vår virkelige tilstand, at vi av naturen elsker mørket.
Axel Remme

Gud utsletter dine synder Den tåken og skyen som dekker synden, er Jesu Kristi blod. Det blodet har dekket, er renset for all synd. Det er ikke mer synd tilbake.
Hans Erik Nissen
Nyt Livs bNyt Liv 21/3lad 2021-nr.3 - PDF format.

Du er elsket! -  Om julens årsag og betydning: Du er ikke bare støv!  Det blev jul på jord. Jesus kom. Frelseren kom.  
Hans Erik Nissen

Ikke gøre - men høre
  -- Hvordan er det da muligt at blive frelst? Det er det ved at høre et budskab om noget, som Jesus allerede har gjort for at bjærge os hjem til Himlen.
Ove Eikje
Guds kraft - Guds ord og Jesus Kristus er ét. Ved Ordet og troen bor Jesus i vore hjerter (Ef 3,17). Ved Ordet og troen er vi forenede med Jesus (Joh 14,23).
Olav Valen-Sendstad
Nyt Livs bNyt Liv 21/2lad 2021-nr.2 - PDF format.

I må ikke være bekymrede
- - Hver dag jeg lever på denne jord, får jeg lov til at vende mig mod Herren  -                     Hans Erik Nissen
Min nåde er dig nok  -- Du bliver ren og retfærdig for Gud uden gerninger (Rom 4,5)!
Olav Valen-Sendstad
Troens skjold - - Når jeg i troen stiller Jesus mellem mig og Satans pile, er jeg helgarderet, og alle hans pile preller af på Jesus.                                            Peder Mikkelsen