Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben

Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det.«

Det var irriterende. Vi kørte på ferie i bilen. På motorvejen kort før Hamburg skete det. Töff, Töff, Töff. Så stod bilen stille. Rådvilde steg vi ud. Motoren var brudt sammen.

Et sådant knæk findes også i livet. Du kan i lang tid nyde livet, så kommer kommer ulykken. Blot er konsekvenserne meget mere ødelæggende. Siden da kører det ikke længere med den gamle kraft. Glæden er væk. Troen bliver rystet. Det gik ganske godt indtil den dag, hvor det helt uventede skete og ødelagde så meget.

Israels borgere har forskrækket set op til himlen. Tørken var uudholdelig. Kornet tørrede ud på de revnede marker. De tørstige dyr døde på græsgangene. Drikkevandet blev knap.

Hvad er skyld i denne skæbnesvangre katastrofe? Ja, er Gud skylden? Afgudsdyrkelsen af Baal, som garanterer "at alle dage skal være vidunderlige og i glade" bør ikke fortsætte. "Så sandt Herren, Israels Gud, lever!"

Hvorfor kan Gud tillade det? Fordi troen på den automatiske lykke skal brydes. Intet af det, vi dagligt nyder, kommer af sig selv. Det er Guds kærlighedsgaver. - Herren, Israels Gud, lever. Hvorfor kan ulykker og katastrofer så nedtrykke os? Gud vil, at vi søger ham. Og hvor man har fundet ham i hans kærlighed, er hans gaver heller ikke langt væk.

Sådan levede Elias midt i tørken, men han havde vand. Omkring ham døde naturen, men han blev forsørget på vidunderlig vis. Han troede ordene fra sin Herre, som han tjente. Og dette Guds ord har lovet ham evig kærlighed. Alene af den grund kan man leve sikkert.

(Andagt nr 401 af Winrich Scheffbuch - Wer Jesus hat, hat das Leben -Hänssler-Verlag Neuhausen bei Stuttgart 1977 - på Sermon-online - med forfatterens tilladelse -  Shafan 09-02-22)