Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den (Joh 14,17).

Den virkelighed, som vi møder her, hører også med til de kristnes trøst.

For når vi ser os omkring i den store verden, er der utallige mennesker, som foragter og forfølger vores tro. Og det er ikke de dårligste og mindst begavede folk. Det er tit netop de mest forstandige, lærde og mægtige.

Når vi ser det, vækker det let anstød i det svage og lidettroende hjerte. For kan det virkelig passe, at alle "de store” altid tager fejl?

Over for denne anfægtelse afsiger Jesus her den klare og ligefremme dom, at sådan må det nødvendigvis være.

Hvordan kan det være, at ingen af de store kan modtage og kende Helligånden?

Grunden er, at det går sådan til med troen, at vi modtager Jesus og tror på, at vi ved hans blod alene kan blive forløst fra synden. Alene ved hans blod kan vi blive salige. Alene ved hans blod kan vi have en nådig Gud, og alene ved hans blod kan vi blive bevaret. Og vi vil ikke høre om noget andet, nogen kan komme med, som kan tage vores synder bort og gøre os visse på Guds nåde.

Det er dét, som de store ånder ikke kan have med at gøre. For deres forfængelighed og selvtilfredshed gør oprør imod det. De vil selv være så kloge. De vil finde sandheden hos sig selv. De vil selv finde vejen til salighed, og de vil ikke høre tale om nogen anden lærer eller mester.

Derfor kan Helligånden ikke finde rum og plads hos dem, trods alle de store bjælker, der er i deres øje og hjerte, og trods det, at Helligånden klart og tydeligt banker på alle vegne.

Jesus trøster nu sine venner og siger til dem: ”Vær ved godt mod, og vær uforfærdede på trods af det, I ser og erfarer. For I vil aldrig nå dertil, hvor I kan omskabe verden og gøre den from. Det er forfærdeligt, og det gør smerteligt ondt at se så mange fantastiske, lærde, høje og vise mænd modstå Guds ord og Helligåndens åbenlyse sandhed. Men I skal vide, at det kan ikke være anderledes.

Så tab ikke modet, om I så stod helt alene og forladt af alle! For som I hører, er det sådan en slags mennesker, der ikke kan se eller høre sandhedens ånd. Om man så prædíkede sig selv til døde, sang det med høj røst ind i deres ører og malede det så tydeligt som muligt for næsen af dem, så ville det ikke hjælpe noget.

For de kan ikke modtage sandhedens ånd, men hænger fast ved deres egen ånd, som er løgnens ånd." 

Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer (Joh 14,17 - fortsat).

Verden kender ikke sandhedens ånd. Men ”I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer”.

Hvordan kender vi Helligånden, og hvordan bliver Helligånden hos os?

Helligånden kender vi, når vi i troen hænger fast ved Jesus og elsker hans ord over alt andet. Hvad vi så gør, lever og lider i troen, det er alt sammen Helligåndens værk, og det skal kaldes godt gjort, godt levet og lidt, for det er velbehageligt for Gud.

Ordene ”den bliver hos jer og skal være i jer" betyder, at den hellige, almindelige kirke og de helliges samfund kan være forvisset om helt til verdens ende ikke at skulle være uden Helligånden. Og den enkelte kristne kan lige så sikkert sige det ved sig selv: "Jeg har Helligånden boende hos mig, og jeg må og skal have Helligånden. For jeg ved jo, at Jesus med sit blod, sin dåb og nadver er hellig. Så må det evangelium, som jeg prædiker med munden, hører med ørerne og tror med hjertet, også være helligt. Og når jeg har det evangelium, så må jeg også sige, at Helligånden er i mig.”

For det er sikkert og vist, at du ikke kan have nogen tro eller nogen god tanke eller kan gøre nogen kærlighedsgerning, hvis Helligånden ikke er hos dig og virker i dig.

( MARTIN LUTHER - fra SÅ FAST EN BORG d 28-29 maj - Luthersk Missions Bibelskoles Elevforenings Forlag  -

I kommission hos Nyt Livs Forlag 2017  -  Shafan 28-05-22)