Hade - Luk.14,25-26:
"Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem:  »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.  Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel."

Korset er det, som bar Jesus. Korset er tegnet på forbandelsen:  Forbandet er hver den, som dør på et kors. På et kors er Jesus forbandet

Vort skyldbrev
Kol.2,14: "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;"   

Han bar selv vore synder på sit legeme op på korstræet -
1.Pet.2,24: "på sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt."
 
Forbandelsen.
Da sagde han tetelestoi. Det er fuldbragt.
Korset blev noget nyt. - Synden er borte - gælden er betalt - vi er fri.
 
Korsmærket er friheds tegn for at vi  afdøde fra vore synder skal leve for retfærdigheden.  Men korset er noget mere.  
At tage korset op - at hade far og mor - Det bæres i Jesu følge.
Ingen tyngende byrde, men en fast afgørelse, at vi båndlægges i enhver henseende for alle egne planer og går ind under en andens vilje.
Korset var for Jesus, at han ikke havde nogen ret selv, men bare ville give sig hen.

Hade betyder ikke at være imod - det betyder at forsage - at regne noget sådan at det ikke hindrer i at gå vejen helt ud med Jesus.
På den måde hadede Jesus sin mor og sine brødre, men han elskede dem endda.
Hade er noget absolut afgørende der skilles fra alt i fortiden. Det går en anden - en ny vej.
Kampen begynder.
Korset skaber er guddommeligt had til alt, som hindrer, og kærlighed til dem, som vil hindre.

1) Den troe, som Jesum favner, Og hiertet reense kand, Den troe, hvorved man havner I himlens fryde-land, Den troe er stærk, og maae All verden undertræde, I sorrig og i glæde Sin prøve kunde staae.	3) Den troe, som vil med lempe Og uden møye frem, Den troe, som ey vil kiempe Sig giennem verden hiem, Den troe er død og kold, Ey værd en troe at nævne, Har ingen kraft og evne Mod satans piil og skiold.	4) Den sande troe i striden Er mangen gang vel svag, Og synes undertiden At have tabt sit slag; Dog, er den sande troe Saa sandt i hiertet inde, Saa kand hun overvinde, Før faaer hun ingen roe.	5. Den troe, som ham har funden, Der heder sielens skat, Er hun end skiult i grunden, Og synes gandske mat, Saa sandt hun er kun der, Saa har hun kraft at kiempe, At fælde og at dæmpe Den hele satans hær.	6. Den svage troes sukke Er fienden dog for stærk, Hun kand hans piile slukke, Og skiænde alt hans værk; Den gnist, den svage tro Mod satan er en lue, Det rør er spyd og bue At slaae hans magt i to.
1 Joh 5,5 Hans Adolph Brorson 1735. Troens rare Klenodie 1901 Den danske Salmebog nr. 578

Det er det festlige ved denne sanger, Brorson, at han kalder korset: hun - det er som det fineste i livet.
Hun kommer fra Guds hjerte og drager os derhen, da bliver korsets smerte til idel fryd igen.

Korset driver os ind i Jesu værk - korset gør os afhængige af ham - korset forener os med ham - korset driver os til himlen.
Går du med korset trøstig frem, så bærer korset selv dig hjem

Bære hans forsmædelse
Hebr.13,13: "Lad os da gå ud til ham »uden for lejren« og bære hans forhånelse;"
Vi kender krævemetaliteten, men kan vi bøje os -  
- bedrøves, når vi misforstås, når vi ringeagtes - og altid være glade - -
bære åg, opgaver, byrder og opdage at byrden er let.
Bære den forsmædelse - foragt, som følger med at være en kristen med glæde .

Ap.G.5,41: "De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld."
Matt.11,30:"For mit åg er godt, og min byrde er let."
2.Kor.6,10: "som bedrøvede, dog altid glade,"

Man er ikke dygtig til det, men man kaldes. - Kan vi bede: Mig selv at miste ved min smerte o, lad mig få det grundig lært.
Johannes Brandtzæg: "Jeg øver mig hver dag i at slå en streg over mit eget jeg"
Jac. Paludan: "Men når man glemmer sig selv, er man lige ved at huske det egentlige."
Kristi hær er småfolk, men levende sten i et stort byggeri. -
Ef.6,12: "Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. "
Jeg møder Jesus. Han renser mig. Han tager mig til sig og jeg svarer:

Ja sådan beder også unge. Vi  båndlægges under Jesus Kristus. Han lever i vort liv. -

1. Stå som en klippe, du Herrens lille flok, lad alting glippe, i ordet har du nok! Skin uden kraften er kirkens værste pest, mod verdens aften bør bruden pyntes bedst, da vintræ-saften skal skabe frydefest!	2. Glad vil jeg sige, o verden, dig farvel, til Himmerige går rejsen inden kvæld; syng frydesange, og glæd dig mer og mer, da nu ej mange af måneskifter sker, før man dig prange for Lammets trone ser.
Salmebogen 1953:644 H.A. Brorson 1765. M.B. Landstad 1861.

---