1 Fra Himlen højt kom budskab her med nyt til alle fjern og nær, godt budskab os nu føres til, derom vi evig sjunge vil. 2 I dag et lidet barn er fød til bod for verdens synd og nød; det er den Herre Jesus Krist, som frelse bringer os for vist. |
9 Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer! 10 Pris være Gud i sang og bøn, som skænked os sin egen Søn! Så vil vi glemme sorg og savn og holde jul i Jesu navn! |
Men da tidens fylde kom,
sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for
at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få
barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i
vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke
længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til
arving. |
|
22. dec 2013 | Salme 95 i Den
Danske Salmebog Martin Luther 1535. (Hans Tausen 1544). Dansk 1569. |
Gal.4,4-7 |
1 Fryd dig i Guds behag på denne juledag, al verdens folk og skare! Gud ville åbenbare sin Søn, vor juleglæde; af glæde må vi græde. |
7 O min Immanuel, oplys mit sind og sjæl, jeg kan til krybben gange, i ånden dig undfange, din lov med lyst udkvæde for denne juleglæde! |
Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. | |
17. dec 2013 | Salme 113 i Den
Danske Salmebog Thomas Kingo 1689. |
Hbr.1,1-2 |
1 Med fred og fryd jeg farer hen, når Gud befaler, så blidelig, med Gud til ven, min sol neddaler; sødt og saligt sove hen jeg skal, som han mig loved. 2 Ja, Herre, mine øjne så, du os har givet, selv når vi skal i døden gå, udvej til livet: Kristus din, vor frelsermand, han er vort liv i døden. |
3 Ham til os alle du har sendt, vor sjæl til både, for hele verden gør du kendt i ham din nåde ved dit dyrebare ord, som alle vegne klinger. 4 Midt i det blinde hedenskab du lod oprinde et saligt lys, en sol i grav, hvor mulm var inde. Israel! din herlighed, han er vort lys, vor glæde. |
Herre, nu lader du din
tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. |
|
15. dec 2013 | Salme 133 i Den
Danske Salmebog
Martin
Luther 1524.
(Arvid Pedersen 1529).
N.F.S. Grundtvig 1845. Bearbejdet 1890 og 1947. |
Luk.2,29-32 |
1 Op! thi dagen nu frembryder, som den ganske verden fryder; op! thi nådens gyldne år frem med lys og glæde går, som de gamle før så såre ventede med længselståre. Halleluja, halleluja! |
4 Nu må skyggen bort sig vende og det billedværk få ende. Hvad skal offerdyrets blod? Jesus gav os evig bod. Hvad har pagtens ark at sige? Her er nådens rette rige. Halleluja, halleluja! |
så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. | |
12. dec 2013 | Salme 76 i Den
Danske Salmebog Johann Anastasius Freylinghausen 1714. Hans Adolph Brorson 1733. - Bearbejdet 1885. |
Hebr.10,9-10 |
1 Nu kom der bud fra englekor, at Gud herned vil stige; hans Søn, som i det høje bor og ejer ærens rige, han sig vort kød vil tage på og blandt os gå; det nyt er uden lige. |
5 O Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftig overskygge, bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke! |
Da Elisabeth var
i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« |
|
10. dec 2013 | Salme 71 i Den Danske Salmebog Thomas Kingo 1689. N.F.S. Grundtvig 1837. Frederik Hammerich 1852. | Luk.1,26-28 |
1 Store Gud og Frelsermand, hvo er den, der lignes kan ved din guddoms store kraft? Ingen har fra Adam haft slig en fader, slig af køn, slig en moder, skær og skøn, der har født en jomfru-søn. |
2 Døberen, o store Gud, som løb for i vejen ud til at vise verden dig, han så højt undskylder sig, at han er kun blot en røst, som mod syndens sår og brøst prædiked al verdens trøst. |
4 Men, o Jesus, Davids rod! Jeg vil dig med bøn og bod rede og berede sted i min sjæl og hjertet med; tag det hen, og dan det bedst, kom derind, og vær min gæst, giv en salig julefest! |
Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.« |
|
9. dec 2013 | Salme 91 i Den Danske Salmebog - Thomas Kingo 1689 | Joh.1,19-28 |
1 Hvorledes skal jeg møde og favne dig, min skat? Du skønne morgenrøde mod al min jammers nat! Min Jesus, sig, hvorledes mit arme hjerte skal opsmykkes og beredes dig til en brudesal. |
2 Dit Zion palmer svinger til evig sejers tegn, og frydens tone klinger i nådens blide egn; mit hjerte dig til ære skal grønnes som en skov, og alt mit liv skal være din kærlighed til lov. |
Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. v10 Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. |
|
8. dec 2013 | Salme 86 i Den Danske Salmebog -Paul Gerhardt 1653. Hans Adolph Brorson 1733. . | Zak.9,9-10 |
1 Tak og ære være Gud, som har ført sit løfte ud og til syndres salighed sendt sin kære Søn herned. 2 Hvad de gamle fædre sig ønskede så hjertelig, og hvad fordum lovet var, Herren herligt opfyldt har. |
3 Vær velkommen, du min fred, dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind til mig, vejen selv du bane dig! 4 Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til. |
For et barn er født os,
en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. v6 Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette. |
|
6. dec 2013 | Salme 80 i Den Danske Salmebog - af N.F.S. Grundtvig 1837. | Es.9,5-6 |
1 Stat op i gry, min Gud, stat op! Adspredes, flygt, du fjendetrop, lær, hvad det er at grue! Forsvind som røg i luftens skød, hensmelt som voks for ild og glød! Kan du Guds ansigt skue? 2 Op, glædes alle, glædes nu, og kommer sorg ej mer i hu, retsindige og fromme! O, bryder fluks i lovsang ud for eders Herre, eders Gud ved navn at ihukomme! |
7 O, jubler for ham! Ser I ej, igennem himle går hans vej med solens løb fra østen. En strøm af lys er heltens spor, og Guddoms-kraft er i hans ord; o, lytter dog til røsten! 8 Lovsynger ham i gry og kvæld med livets strøm af Jakobs væld, I kirker alle sammen! Istem for ham, vor Gud, vor drot, hvert folk på jorden, stort og småt, halleluja og amen! |
Herren er kommet fra Sinaj til helligdommen. Lovet
være Herren dag efter dag, |
|
5. dec 2013 | Salme 79 i Den Danske Salmebog - af Heinrich Held 1658. N.J. Holm 1829. | Slm.68,18b-21 |
1. Blomstre som en rosengård skal de øde vange, blomstre i et gyldenår under fuglesange! Mødes skal i stråledans Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder. 2 Ryste mer ej noget knæ, ingens hænder synke, skyde hvert udgået træ, glatte sig hver rynke, rejse sig det faldne mod, rinde let uroligt blod, frygt og sorg forsvinde! |
5. Så i Herrens helligdom grant Esajas spå'de, tiden randt, og dagen kom med Guds lys og nåde, med den Guds og Davids søn, som gør end, i lys og løn, Paradis af ørke. 6 Ære med vor høje drot, med hans Ånd tillige! Sammen de gør alting godt i vort Himmerige; døve, selv på gravens bred, øren får at høre med, stummes læber sjunge. |
Ørkenen
og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd. Den får Libanons herlighed, Karmels og Sarons pragt. De skal se Herrens herlighed, vor Guds pragt. Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke, sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke! Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld, han kommer og frelser jer. Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel. For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken. |
|
4. dec 2013 | Salme 78 i Den Danske Salmebog - af N.F.S. Grundtvig 1837. | Es.35,1-6 |
1 Den yndigste rose er funden, blandt stiveste torne oprunden, vor Jesus, den dejligste pode, blandt syndige mennesker gro'de. 2 Alt siden vi tabte den ære Guds billedes frugter at bære, var verden forvildet og øde, vi alle i synden bortdøde. |
3 Da lod Gud en rose opskyde og sæden omsider frembryde, at rense og ganske forsøde vor slægts den fordærvede grøde. 4 Al verden nu burde sig fryde, med salmer mangfoldig udbryde, men mangen har aldrig fornummen, at rosen i verden er kommen. |
Jeg sætter
fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« |
|
3. dec 2013 | Salme 122 i Den Danske Salmebog Højs 2,1-2 Hans Adolph Brorson 1732. | 1.Mos.3,15 |
1 Gør døren høj, gør porten vid! Den ærens konge kommer hid; han hersker over alle land og er al verdens frelsermand. 3 Han os bebuder glædens år, vor nød ved ham en ende får; derfor af stemmer uden tal en frydesang ham møde skal. |
2 Retfærdig kommer han herned og bringer liv og salighed; sagtmodig er med hjælp han nær, barmhjertighed hans scepter er. 4 O, salig er den stad for vist, hvis konge er den Herre Krist; så vel det hvert et hjerte går, hvor denne konge indgang får. |
v.7 løft jer, I ældgamle
døre, så ærens konge kan drage ind. v8 Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. v9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. v10 Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge! Sela |
|
1. dec 2013 | Salme 84 i Den Danske Salmebog - af Georg Weissel (1642). N.J. Holm 1829. | Slm.
24,7-10 |
Salmerne
er fra Den
Danske Salmebog Online, hvor de kan læses og melodien kan høres |
Bibeltekster
er
hentet fra den autoriserede
oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 og kan læses på BibelenOnline |