»Alle er afvegne, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.« (Rom 3,12).
Vi er alle kommet væk fra Gud. Da vi faldt, mistede vi retfærdigheden fra Gud, vi mistede guds-frygten, ja evnen til at være retfærdig. Alle blev vi uduelige. Gud kan ikke vente sig noget af dig. Han kan ikke engang retfærdiggøre dig ved loven. Du har ikke engang en fri vilje til at holde loven af hjerte, sjæl og sind. Vor fri vilje kan ikke virke med til vor retfærdiggørelse.
Det værste er, at vi mennesker ikke føler det sådan. Vi gør det onde med lyst og betragter Gud som vor fjende. Har Gud fået lov at dømme dig, så du endda denne dag og denne aften må slå dine øjne ned og lade Gud kassere dine resultater, så du giver ham ret i dommen over dig. Først når du ser dig som meddelagtig i det dybe fald, som har skilt os fra Gud, kan du se dig som delagtig i den store retfærdighedsgave Jesus, der kom julenat for at åbenbare Guds retfærdighed for os og gøre os til Guds børn.
Og
alt, hvad os Adams fald
har pådraget,
det
barnet i krybben på
sig jo har taget.
Nu
syndere alle sig vel må
berømme,
at
han blev vor broder,
som verden dømme.
»Der som var loven umuligt, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen søn i syndigt køds skikkelse og for syndens skyld og således fældede dødsdom over synden i kødet«. (8, 5).
Disse ord er det stærkeste evangelium. Gud sendte sin egen søn, og denne hans søn var et menneske. Jesus døde i vor natur, men med et guddommeligt fuldbragt. Han blev ved opstandelsen godtgjort at være Guds søn. »Den Jesus, som levede som menneske, var Gud selv. Det Jesus var og gjorde, gjorde Gud. Men det Jesus var og gjorde, det var og gjorde et menneske. Jesu Kristi værk er på en gang både Guds og menneskeslægtens værk.« (Ø. A.).
Det er da sandt, at Jesu Kristi værk har lige stor værdi for os og for Gud. Der mødes vi.
Det er vor juleglæde, at Gud selv har frelst os. Det er vor glædeskilde i livet, at det Jesus vandt, aldrig forandres, mindskes eller plettes.
Hvad han gjorde, evigt gælder. Så glædes vi.
Kom,
hvert et menneske, o
kom
til
juleglæden ren!
Endskønt
du ej er ren og
from,
du
ligefuldt er en
af
dem, hvis broder Jesus
er,
han
himlens arv dig og
beskær,
thi
vær af hjertet glad.
»Jeg skammer mig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for hver, som tror.« (1, 16).
Evangeliet er et budskab fra Gud om noget fuldt færdigt, noget evigt fuldendt for os og til os.
Det er ved evangeliet om Jesus, vi har fået vore højtider. Brorsons julesalmer lever i os ved evangeliet. Kingos påsketoner følger slægt efter slægt. Evangeliet har skabt de mange hellige hjem, og mange fik det blivende evighedsindtryk fra evangeliet derhjemme. Du, som læser og hører, har vel også haft dine fredfyldte timer i evangeliets uforskyldte gave.
Evangeliet er, at Gud i Kristi forligte verden med sig selv, så han ikke tilregner os vore overtrædelser.Vor synd skal aldrig mere sones. Vi tilegner os forsoningen. Syndernes forladelse er der, før vi tror.
Ved Jesus forkyndes os nu og alle dage vore synders forladelse, og ved ham retfærdiggøres enhver, som tror. (Ap. G. 13, 38--39).
Alt
hvad os Adam engang
har pådraget,
alt
jo af kvindens sæd
bødet nu er.
Kristus
fra verden har
synden bortaget
just
på den dag, han blev
korsfæstet her.
Han,
som var ren
og
uden mén
døde
for alle og alle i
een.
»Alle har jo synder, og de mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.« (3, 24).
Uforskyldr betyder gratis med urette, og det dækker over evangeliets inderste hemmelighed.
Vi bærer med os og i os et uopretteligt nederlag, og når det afsløres for os. bliver alle mennesker ens. Du og jeg ved da, at kun en uforskyldt frelse fører os til Gud.
Den retfærdighed, vi har i Kristus, er vi uden skyld i. Den er bragt i stand gennem Jesu person. Jesus har levet for os. Han har båret vore synder. Han har taget vor dom. Han er frikendt for os. Det, vi får i troen på ham, er uforskyldt. Det er gratis med urette. Vi bøjer os og takker for det.
Ved den sandhed, som gemmer sig i ordet uforskyldt, får Gud hele æren. jeg tilbeder min Gud for,at han har taget sig af mig.
Uforskyldt
får jeg fra
dag til dag
eje
Guds fulde velbehag,
Frelseren
vandt mig det,
uforskyldt
fandt jeg det,
uforskyldt
ejer jeg Guds
behag
af
nåde.
Uforskyldt
er jeg Guds
kære barn
friet
fra Satans magt og
garn.
Jesus
som købte mig
dertil
og døbte mig.
Uforskyldr
er jeg Guds
kære barn
af
nåde.
»Han troede mod håb med håb, så han blev fader til mange folkeslag.«
Det er så let at føle sig håbløs. Det er svært, når alt går í stykker for en. Men det er vel noget, vi må igennem, når vi skal tro Gud. Abraham blev gjort håbløs, og da troede han Gud, og Gud regnede ham det til retfærdighed.
Tro på Guds værk er ikke noget, vi magter. Abraham troede Gud, som gør de døde levende. Gud var noget for ham, så han troede ham. Vi har Guds frelsesværk for os. Det er altomfattende. Det får os til at tro, og troen bliver en gave.
»Hvis jeg bare kunne tro! « siger du. Rosenius siger: »Du skal tro Gud, for du kan tro.« Gud er dig nådig. Gud er retfærdig, også i din sag. Gud har udslettet dine overtrædelser. Alt det får du lov at tro, og det så uforskyldt.
Som Abraham troede uden håb, må du. Du er overmandet af fristelser, af din kulde, af andres foragt, af tvivl, af dine svagheder, af børns forhold og af unges uvilje måske.
Ser surt det ud og mørkt i hver en krog, så tro kun dog.
Når
livet bli'r mørkt,
jeg er ængstlig og svag.
jeg
iler til Ordet, og der
bli'r det dag.
Når
andre er rige, og jeg
dem ej lig,
jeg
skuer i Ordet, og der
er jeg rig.
O,
salige ro
På
Jesus at tro
og
have Guds ord i sit bo.
»Givet hen for vore overtrædelsers skyld og opvakt for vor retfærdiggørelses skyld.« (4, 25).
Den brøde, som er din sorg, er forsoningens mål. Det er vor synd, Gud behandler i Kristus. »Jesus var så belæsset med, så nedsænket i al verdens synd, at han kunne kaldes idel synd.« Han blev gjort til synd for os, i stedet for os. Jesus kunne ikke klage for Gud og sige, at han var uskyldig, for han stod som den eneste skyldige. Vor synd tilregnedes ham, og han behandledes som en virkelig synder.
Men den retfærdiggørelse, han fik, da han blev opvakt, var også for os. Vi er retfærdige i Kristus. Han har bragt en evig retfærdighed frem for og til os. Han er ren for alle, retfærdig for alle. Hvad jeg skyldte, han opfyldte, se opstanden Jesus er. - Du har vundet, du har fundet fuld retfærdighed til mig.
Det, vi var, kom over ham, for at det, han er, skal komme over os, som tror.
Så siger vi: Herre, jeg tror, du bar mine synder, og jeg får din retfærdighed som min ejendom.
Det
skete for mig,
at
syndige mennesker
fængslede dig,
at du
blev uskyldig
fordømt i mit sted,
det
gjorde, at jeg fik
Guds nåde og fred,
din
pinlige skændsel gir'
ære til mig,
thi
takker jeg dig.
»Hilsen til alle Guds elskede, kaldede til at være hellige.« (l, 7). .
Det er noget ganske særligt at være hellig. Det betyder ikke bare ren og uden lyde, men snarere noget andet. Det hebraiske ord for hellig betyder både at være skilt fra ved et skarpt snit til andet brug og at helliges ved berøring. I begge betydninger er det vidunderlig at være kaldet til at være hellig.
Jeg står ren for Gud ved berøringen med alteret. Jeg er skilt fra til andet brug.
Gud behøver os og kalder dem, han behøver. Derefter tilhører vi Jesus (1, 6), og han går ind mellem os og vore fremtidige opgaver. Vi er skilt fra verdens ånd, verdens væsen og metoder, og vi er sat til opgaver, som overgår vore evner, men Jesus er imellem og løser opgaven gennem os. Tænk, at være stillet til rådighed for Jesus ved evangeliet og så gå under Kristi retfærdighed for at lede det, Jesus er og har, til andre. Kaldede til at være hellige.
O,
lad mig gå med noget
bud fra dig,
hvorhen
du i din visdom
selv mig sender,
jeg
intet er og intet har
i mig,
alt
må jeg tage blot af
dine hænder.
»Så-er I gjort døde fra loven, så I kan blive en andens, nemlig hans, som blev opvakt fra de døde, for at vi skal bære frugt for Gud.« (7, 4).
Der må da komme noget ud af vort liv. Det hele må ikke ende som gamle kartofler på en mødding. Evangeliet siger, at vi er døde fra loven, og det betyder vel, at vi ikke mere stilles over for det krav at skulle leve efter Guds hellige vilje for at vinde Guds behag. Jesus har vundet os Guds gunst og ære, hans nåde. Vi er i stedet i troen forenede med Jesus til en enhed med ham, han som blev lagt under loven for at løskøbe dem, som var under loven. Vi hører den opstandne frelser til. Han er vor kristendom. I ham er vi Guds kære børn. I ham ønsker vi at leve ret med Gud. Vi lever på Jesu regning, men for at vi skal bære frugt for Gud. Frugten er, at evangeliet når til andre, at mange frelses, og at vi oplever, at Gud kan gøre undere som svar på vor bøn. .
At bære frugt er både en ære, en afhængighed og en indvielse.
Brug
mig, Herre, brug mig,
blot
jeg helt er din,
indtil
du mig kalder
til
din glæde ind.
»Livets ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov.« (8, 2). ,
Der er så meget i mig, som dømmer, ja fordømmer mig. Et år har lagt nyt til. Mit hjerte, mine ord, mine forsømmelser taler imod mig.
En har frikøbt mig. Der er ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Det tror jeg i spænding.
Og han har givet noget nyt ind i livet.
I troen på Jesus har Kristi kærlighed fået magt over sind og vilje og er blevet en ny drivkraft, en helt ny drift, noget dynamisk ved evangeliet. Der er kom met en ny vilje. Min egen kom til kort. Nu er Guds vilje tegnet for mig ved evangeliet.
Tænk, at jeg gerne vil gøre Guds vilje i et nyt sind. jeg vil gå hans veje, også når de er mine imod.
Der er kommet en ny gift ind. jeg angrer min synd, mine fejltrin, jeg kan ikke leve i synden.
Og en ny kraft har råderum. Når mit selvliv dør, gør Kristi opstandelse det levende, som skal leve ved Guds kraft. I min magtesløshed kommer Guds kraft. Det nye liv er værd at leve i det nye år.
Lever du det nye liv?
Lever
du til Herrens ære,
fandt
du livet i hans død?
Har
du fattet nådens
lære,
er du
frelst fra synd og
død?
O,
jeg spørger dig endnu:
Lever
du?
Juleandagterne er af Frits Larsen - fra Juleneget 1958 - udgivet af LUTHERSK MISSIONS FORENINGS FORLAG . KØBENHAVN
