»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3,16).
45 år - er det gammelt?
Havde man spurgt mig, da jeg var 18, ville jeg nok have sagt hm, næ, jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ville have sagt dengang.
Men hvis jeg spørger mig selv nu, vil jeg sige, at det føles meget gammelt - i hvert fald føles kroppen gammel. Mentalt standsede udviklingen muligvis ved slutningen af puberteten; jeg er forhåbentlig ikke den eneste midaldrende mand med hættetrøje og indre trang til at klemme nogle af alle de mentale bumser ud, min hjerne er fuld af ... ej, glem det, 18 år, 45 år, 77 år ...
Jesus siger, at hvis vi tror på ham, så har vi evigt liv. Det er ikke noget, vi får engang, nej, det er noget, vi allerede har. Kun troen kan forholde sig til et sådant Guds løfte, som i øvrigt er så godt som allerede at stå med det i hånden. Nej, det er endnu bedre!
For lige at illustrere det så forestil dig, at du har en bankbog, og på den står der 100.000 kr. Øh, nej, bankbøger findes vist knap nok mere, så forestil dig i stedet, at du tager dit dankort og hakker det ind i den lokale bankfilials pengekolos, du hæver 200 kr og bliver spurgt, om du vil have en kvittering. Du trykker »ja-tak« og har det nu sort på hvidt: På din konto står der 100.000 kr. Godt for dig!
Forestil dig nu i stedet, at du ikke ejer noget som helst, og en nat du passer dit i øvrigt ulønnede bijob som superhelt. Jo, det er dig, der er Vanløsevogteren, vi ved det godt, og du er hermed afsløret! Den nat redder du en kvinde fra den lokale bande af pensionerede rockere. Efter at have jaget pensionistrockerne bort, får du for første gang set ordentligt på kvinden. Hun er forslået, tøjet hænger i laser, og du tilbyder at lægge hende op på Vanløsevogterens officielle Raleigh-cykel med de tre genstridige gear. Der er rigelig plads på bagagebæreren, så hun kan godt være der, om ikke andet så i det mindste indtil I når det lokale hospital.
»Nej,« siger hun, »det vil jeg ikke. Men jeg skal nok belønne dig rigeligt, Vanløsevogter! Jeg vil give dig en million kroner, fordi du reddede mit liv.«
Du skal til at sige noget med, at hun umuligt kan vide, hvem der gemmer sig bag den berygtede superhelt VV's maske, men hører pludselig et skrig langt borte, som kræver en superhelts opmærksomhed. Af sted med dig! Spørgsmålet er: Hvad er sikkert her? Er det de hundrede tusinde kroner, du ved, du har i banken? Det er formentlig rigtigt, at der står det tal, men det kan (om end det er usandsynligt) være en trykfejl. Der kan også ske fejl, eller du kan blive udsat for tyveri eller bedrageri. Banken og forsikringsselskabet og finansiel stabilitet og staten kan gå konkurs i løbet af natten, valutaen kan blive devalueret, hvilket endda kan ske hurtigt, hvis der udbryder krig kl. 1.23 mellem for eksempel Kina, Rusland, Japan, USA, Vatikanstaten og en gruppe krigeriske munke i Tibet, og man ved jo aldrig, vel? Men det sker ikke. Du regner de hundrede kilo ibanken for sikre, især hvis du har slidt hårdt for dem. Du har anbragt pengene dér, hvor du mener, at der bliver passet bedst på dem.
Anderledes forholder det sig med den million, som kvinden lovede dig. Da du den følgende formiddag åbner døren for Postmand Per, som beder dig kvittere for modtagelsen af et anbefalet brev, forventer du ikke at finde en million kroner i kuverten. Men den er god nok. Kvinden er mangemillionær og er ud over sine egenskaber som superskarp aktieanalytiker kendt for sin høje troværdighed. Har hun sagt, at du får en million, så får du en million. Havde du om natten vidst, hvem hun var, ville du straks have troet hende, og havde Postmand Per vidst, at pengene lå i kuverten, havde han i stedet taget en lang ferie.
Uha, at skrive alt dette har været med fare for at komme for langt bort fra emnet. Pointen skulle have været, at tingene ikke altid er, som de tager sig ud. Selv om vi umiddelbart regner penge for sikre, når de er i banken, er de faktisk slet ikke sikre. Og sådan er det også med mange andre ting: Vi har mange forestillinger om, hvad der er trygt, sikkert, godt gemt af vejen. Spørgsmålet er, hvad der egentlig i sidste end vil vise sig holdbart.
Er det skræmmende at tænke på, hvor skrøbeligt alting egentlig er, og at du ikke engang kan regne dine penge i banken for sikre? Så meget desto heldigere for dig, at du fik fat i denne bog. Jeg skal nemlig sige dig, hvad der er sikkert. Hvad der holder, længe efter at alverdens banker definitivt er krakket. Det gør nemlig det evige liv, som Jesus omtaler i de berømte ord fra Johannes 3,16:
»Således elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver, som tror på ham,
ikke skal fortabes, men have evigt liv.«
(Andagt fra - JOHN - Et år med Johannes evangeliet - af Thomas Teglgaard Lohse 2016 - Shafan 21/12-22)
