Se, vi går op til Jerusalem
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.

Se, vi går op til Jerusalem
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.

Den danske Salmebog nr.172,

Så gennembryd da sjæl og sind,
o Jesus, livets Herre,
at troen dér kan trænge ind
og syndens grav tilspærre,
at vi i dig
til Himmerig
en åben dør kan finde
og ikke gå i blinde!

Den Den danske Salmebog nr.228,3

Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«
og bedre ord blev aldrig sagt;
opfyldt er lov og profeti,
afskaffet dødens tyranni.

Det giver trøst i hjerterod,
det er en evig glædes-flod;
nu står mig åben Himlens port,
for mig har Jesus fyldestgjort.
Den Danske Salmebog  nr. 191,v.13 og 14

Som den gyldne sol frembryder
gennem den kulsorte sky
og sin stråleglans udskyder,
så at mørk og mulm må fly,
så min Jesus af sin grav
og det dybe dødens hav
opstod ærefuld af døde
imod påske-morgenrøde.

Du for synden engang døde,
dermed er min synd betalt;
armod, usselhed og møde,
ja, min sygdom bar du alt;
jeg ved dig oprejses skal,
og af dødens dybe dal
skal jeg hovedet oprette,
al min nød kan det forlette.
Thomas Kingo 1689.  
Den Danske Salmebog  nr. 227 v. 1 og 5

DET ER FULDBRAGT (1)

Jesus gav os sit liv. Hvad har det ikke kostet den rene og hellige at være ven med toldere og syndere? Men han veg ikke udenom. Alligevel var Jesu liv for os ikke nok. Han måtte også dø. Ellers var den tjeneste ikke fuldbragt, som Gud havde givet ham. Hvis ikke offerlammet blev slagtet, blev der ingen soning. 

Der var et bæger, der skulle tømmes. Det var fyldt af Guds vrede, der åbenbares over al synd og uretfærdighed. Denne vrede rettede Gud mod sin søn. Da Jesus sagde ja til dine og mine synder i Getsemane, var det samtidig et ja til at bære synden under Guds vrede og dom. 

Guds vrede blev udøst over korset. Det måt­te til for at fuldbringe frelsen. Der findes ikke nogen synd, som Jesus ikke bar op på korset. Der er heller ikke nogen straf over synden, som Jesus ikke har lidt. Han måtte helt ind under Guds forbandelse. Hvad har det ikke kostet ham! Og hvad har det ikke kostet Gud at for­bande sin elskede søn!

Bag det hele står en Fader og en Søn med en kærlighed, hvis længde, bredde, højde og dyb­de overgår alt, hvad vi kan fatte og forstå. Den kendte ingen pris, der var for høj, da det gjaldt din og min frelse.

(Fra "Det er fuldbragt" - reflektioner over Jesu syv korsord - af Hans Erik Nissen - LogosMedia 2008 - Shafan 14-03-12)

DET ER FULDBRAGT (2) 

Det er indlysende, at for at opnå noget må vi gøre noget. Det ligger os i blodet selv efter mange år som kristne. Når alle kravene og alle budene banker på, har de ikke svært ved at bli­ve lukket ind og gennemsyre vor forståelse af evangeliet og gøre anger, bekendelse, omven­delse, tro og helliggørelse til en ny lov.

Sker det, hviler der en mørk sky over livet med Gud. Du oplever din egen kristendom som en anklage. Du ser den ikke i nådens lys fra Golgata, men i lovens lys fra Sinaj. Barnesindet er afløst af trællesindet. 

Hør det, du som er træt og modløs: Du kan ikke møde noget krav til dig og din kristendom, som din frelser og forsoner ikke har opfyldt i dit sted. I dit forhold til Gud er loven afskaffet. Der, hvor den var, er der nu noget andet. Det er nåden. Det er det fuldbragte. 

Lovens anklager mod dig eksisterer ikke læn­gere. Jesus har taget lovens anklage bort ved at opfylde loven i dit sted. Derfor må du møde alle krav, alle bud, alle forpligtelser til dig og din kristendom med det forunderlige, at i din herre og frelser, Jesus Kristus, har du opfyldt det hele. Kravene er borte. Alene det fuldbrag­te bliver tilbage, og det fylder det hele.

Hin time i Getsemane
jeg aldrig glemme kan,
da jeg i angst og blodig sved
så Jesus, Gud og mand.

/:Jeg glemmer ej:/
jeg glemmer ej din ve,
da jeg dig så i angst på knæ
hist i Getsemane.

Forladt af hele verden lå
du dér for mig og stred.
Jeg aldrig magter at forstå,
hvad da dit hjerte led.

E. P. Hammond