forklarelsens stad, den skære.
Vor frelser har sagt os, at hvor han er,
dér vil han, at vi skal være.
Den danske Salmebog nr.172
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
Hvem våger, til dagen bryder,
og smager med Herren den smertens kalk,
vor Fader i Himlen byder?
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.
1) Guds nåde det er nok for mig
der findes ingen anden vej
som fører til Guds rige.
Så kom gå med den smalle vej
der er beredt en plads for dig
et hjem i nådens rige.
4) Jeg stiller mig ved korsets fod
og der jeg bare ta 'r imod
alt detsom Gud vil give.
Ja tak for alt hvad du mig gav
jeg flyder nu i nådens hav
der vil jeg altid blive.
Der er kamp i en kristen. Ånden strider mod kødet og kødet mod Ånden, og de vil hver sit. En kristen hader synden. Det er Åndens værk. Men en kristen drages også imod synden. Det er kødets gerning. Det store spørgsmål er, hvad der sejrer i dit liv?
Paulus bruger et tankevækkende udtryk. Han taler om ved Ånden at dræbe legemets gerninger.
Guds ord opfordrer os ikke til ved loven at dræbe legemets gerninger. Det er ellers nærliggende at tænke, at der må være noget, vi kan og skal gøre for at komme synden til livs. Det får os til at prøve, men bestandig kommer vi til samme resultat. Vi må med Paulus bekende: Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?
Men hermed er alt ikke sagt. Guds ord opfordrer dig til yed Ånden at døde legemets gerninger. Det gør du ved igen og igen at vende tilbage til det fuldbragte. Derved bryder du syndens magt. Den sejr, der har sejret over verden, er din tro.
Du skal møde kødets fristelse med en tak for det fuldbragte. Fra korset udgår en dobbelt velsignelse: Synden blev sonet, og dens magt blev brudt. I det fuldbragte ejer du en evig sejr over synden. Sejren er din! Lev nu i den! Korset er sejrens og frelsens tegn!
DET ER FULDBRAGT (7)
Jeremias fortæller sit folk, at de er vildfarne får, der strejfer om på
bjerg og høj. Grunden til det er, at de har glemt deres
hvileplads.
Hvilepladsen er den vigtigste plads i dit liv. Mister du den, bliver du som et skib, der drives hid og did uden ror og anker. Og ikke nok med det. Vender du ikke stadig tilbage til hvilepladsen, forsvinder frelsesglæden, og dit kristenliv skifter karakter. Din tankegang bliver lovisk. Barnesind forvandles til trællesind. Det bliver hårdt at være en kristen.
Hvilepladsen er Golgata. Der hænger Jesus på det midterste
kors. Det er
ham, alt drejer sig om - for Gud og for dig. Han er Guds offerlam. Han
er dit offerlam.
På denne plads er der ikke noget, der skiller mellem dig og
Gud. Der er
dit regnskab gjort op - ikke af dig, men af din stedfortræder. Her er
intet krav, ingen fordring, intet bud. Alt er fuldbragt. Her føres du
ind i den hvile, som intet andet kan give dig.
På Golgata er Gud og Jesus et i det fuldbragte. Her hviler den treenige Gud i den fuldkomne frelse. Hvilen er himmelsk, og den er allerede din i troen. Snart skal du også se ham ansigt til ansigt. Så er du i havn. Da lever og ånder du i al evighed i den guddommelige hvile.
(Fra "Det er fuldbragt" - reflektioner over Jesu syv korsord - af Hans Erik Nissen - LogosMedia 2008 - Shafan 21-03-12)
2) Ja tænk sig hver en morgen gry
jeg atter må til Jesus fly
og fmde dobbelt nåde.
Jo mer' jeg ser på dig Guds søn
jeg ser at alt er nådeløn
ja nåde over nåde.
3) Af nåde er jeg nu Guds barn
jeg friet er fra satans garn
forunderlige frelser.
Han tog mig op, og bar mig hjem
og jeg er nu kun en af dem
der lever af Guds nåde.
5) Tak Jesus, tak for Golgata
den største tak den skal du ha'
tak for forsoningsværket.
Tak at du råbte ud fuldbragt
et bedre ord blev aldrig sagt
det har jeg ofte mærket.
6) Og når Guds ord det trænger ind
og fylder både sjæl og sind
så er jeg i Guds nåde.
Jo mer' jeg tager, mer' jeg får
blot altid jeg i nåden står
det er for mig en gåde.