Opstanden
Se, vi går op til Jerusalem,
forklarelsens stad, den skære.
Vor frelser har sagt os, at hvor han er,
dér vil han, at vi skal være.

Den danske Salmebog nr.172
Se, vi går op til Jerusalem
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
Se, vi går op til Jerusalem.
Hvem våger, til dagen bryder,
og smager med Herren den smertens kalk,
vor Fader i Himlen byder?
Se, vi går op til Jerusalem,
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.

Åpen ligger graven!
Hun som gråt i haven,
fikk sin mester se!
Hun har brakt hans venner
dette ord som ender
all vår sorg og ve:
«Hør fra Gud
hans påskebud,
Jesus lever! Han vår glede,
han er her til stede!»

Hans Adolf Brorson i 1735



1. O salige stund uden lige,
han lever, han lever endnu!
Han vandrer i sejerens rige,
min sjæl, hvorfor sørger da du?
Han er ikke længer i graven,
hvor blegnet i døden han lå.
Jeg levende så ham i haven,
og aldrig så skøn jeg ham så.

Johan Halmrast 1890
Eksamen ved en båd - Johs. 21, 15 flg.
Af Asbjørn Aavik - "Efter påskemorgen"

For dette er, hvad der videre sker denne morgen ved Tiberias-søen. Måltidet er forbi. Og da vinker Jesus Peter hen til sig, bort fra de andre seks. Nu står de to ved den båd, de unge mænd engang havde trukket på land. Nu igen vendt med bunden i vejret - for aldrig mere at skubbes i søen af de samme hænder. 

Den unge discipel får nogle spørgsmål. 

Ikke: 
- Har du nu lært at prædike, Simon,Johannes' søn? Jesus bruger hans gamle navn derhjemme fra, fra før han kom ind i Kristi spor og fik det nye, Peter. Pe­ter betyder klippe. Men nu havde Jesus med sorg op­daget, at der fortsat var hængedynd og sumpland i denne stærke, hengivne og ærlige discipel. 

- Elsker du mig mere end de andre her? 
Peter rammes dybt der ved båden. Vandet perler. Det drypper fra rælingen ned i san­det. Små dråber, der laver huller ... Peters tårer dryp­per i det samme sand. Han havde jo i overmod engang sagt, at selvom alle de andre ville flygte, skulle han nok stå fast. I farens stund var han alligevel løbet sin vej. 
Og svaret lyder: 
Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær! Han vover ikke at bruge de samme stærke ord, som Jesus - elske. Men han vover et - har dig kær. 

Jesus spørger heller ikke: 
- Kan du klare at bygge kirkesamfund op, Peter? Og organisationer? I skal jo vinde verden for mig, og det må organiseres og tømres sammen, så det kan stå og bestå. 
Nej, Mesteren spørger ikke om noget af det. Treenigheden (tre gange) spørger bare efter dette ene - elske Jesus - have ham kær. 
Er dette bare i orden, pålægges også Treenigheds- opgaver: 

- Vogt mine lam. - Vær min hyrde for mine får. - Vogt mine får.

Kærlighed, der udløses 

Der bliver muligvis en pause der ved båden. Peter vover ligesom ikke at se op. Han står og graver med en tåspids i sandet. Men Jesus ser på sin ven. Han kender ham ud og ind. Han kender mandens evner. Har lært ham at kende som en ledertype. Hidsig. Fremfusende. Ofte uforstandig. I morgensolen, der nu bryder frem, går der alligevel et glimt af himmelglans over Jesu an­sigt. Han ved allerede nu det, evangelisten Lukas en­gang skulle skrive:

- Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende. (Ap.G.1,8) 

Han vidste også, alene han vidste det, at der ville kom­me en apostel nummer tretten - Paulus. Denne mand skulle nå helt til Romerrigets hovedstad Rom. Der skulle blive en menighed der, som skulle få et brev fra den samme budbærer. Med et budskab fra Sønnen: 

- Håbet gør ikke til skamme; thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet. (Rom. 5,5) 

Dette kunne Peter, sammen med de andre, opleve pin­sedag. Denne udgydte kraft omskabte ham. I den kraft trådte han frem og forkyndte evangeliet om Jesu Kristi forsoningsdød på korset, hans opstandelse og tilbagevenden til sædet ved Faderens højre hånd. Han forkyndte ikke Ånden eller kraften, men evangeliet i Åndens kraft, der var lovet ham. 

Da Peters lange prædiken var færdig, løftede tre tu­sind mennesker hænderne som tegn på, at de ville tage imod frelsen. Og i en sen pinseaften var denne apostel helt klar over, at den kærlighed, Jesus spurgte efter ved Tiberias-søen hin morgen, nu var udøst i hans hjerte ved gaven - Den hellige Ånd. 
Og læser vi i denne sammenhæng de to breve, som Peter har givet os, finder vi der en åndelig myndig for­kynder, men samtidig en meget ydmyg og bøjet efterføl­ger. Jo rigere, der øses  ind, des dybere bøjes vi. En frugttung gren bøjes altid nedad.

Derfor er den tradition muligvis sand, hvori der for­tælles, at Peter led martyrdøden i Rom. Han skulle korsfæstes og blev det, men han bad bøddelen om at blive korsfæstet med hovedet ned og fødderne op. Han sagde: - Jeg er ikke værdig at blive korsfæstet på samme måde som min Herre! 
Ved sin martyrdød svarede Peter - uden ord - på Jesu spørgsmål ved den vendte båd.


1 Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?

3 Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

--------
9 Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837.
 Den danske Salmebog nr.192,1-3 + 9

 .. og til Peter

-Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter: Han gårfor­ud for jer til Galilæa. (Mark. 16,7)

En gammel tradition fra 2. århundrede efter Kristus mener at vide, at Peter er forfatter til Markus-evange­liet. Peter dikterede. Markus skrev. Det ved vi ikke no­get om, men der er fortolkere, der mener, man finder meget i disse kapitler, der bekræfter traditionen. Blandt andet denne tilføjelse i påske morgenens hilsen til disciplene: ... og til Peter! 

Hvilken herlig oplevelse det må have været for Pe­ter, da de tre kvinder, endnu forpustede efter hast­værket fra den åbnede grav, frembærer denne mor­genhilsen fra den opstandne Frelser og så vender sig mod denne discipel:
- Jesus sender dig en speciel hilsen! 
For ingen sørgede vel så dybt som Peter. Angeren over fornægtelsen ved en kold nats kulild i ypperste­præstens gård lå dybt og tungt over sindet. Et sår. Og så søvnen i Getsemane! Tænk - at sove da. Han var jo blandt de tre, Jesus tog med sig længst ind i haven, hvor han faldt på sit ansigt i nødråb til Faderen. Han havde jo set dem ind i øjnene, de tre, han stolede mest på: 

- Bliv her og våg med mig ... 
Men så står de der de tre - Maria den første, Maria den anden og Salome: 
- Jo, Peter der er en speciel hilsen til dig! 

Dette er Jesus efter påskemorgen - efter den endeli­ge sejr. Nu kunne han jo triumferende haste mod sin himmelfart, men i stedet er hans første tanke hos et fejlende og svigtende barn. En udvalgt, et kommende vidne, der trænger til en udrakt hånd og et ord til op­rejsning og ny vandring.

Og dette påskemorgenbudskab sender Jesus nu spe­cielt til dig. Måske du er en ung kristen, som på et eller andet område har tabt i kampen på den smalle vej mod Paradis. Du er måske ved at give op og vende tilbage til det gamle liv. Du siger: Jesus har sikkert forkastet mig. Han ser jo, hvordan mit gamle sind og stærke fristelser igen og igen besejrer mig. 
Kunne du ikke lige nu finde din bibel frem og så skrive dit navn i stedet for Peters. Så skal du bøje dine knæ, bekende dine synder og takke Jesus, fordi han nu sender dig en speciel hilsen - nævner dig ved navn. 
Sådan er Frelseren - efter påskemorgen. 

Eller du er måske en ung forkynder, der er ved at give op. Forsamlingerne er små. Budskabet - efter megen forberedelse - når ikke hjerterne. Der er ringe frugt efter et helt arbejdsår. Og du har jo en uddannelse og muligheden for et andet arbejde. Så sidder du der med din opsigelse, et afskedsbrev lige til at sende af­sted. Netop da, netop nu er Maria den første, Maria den anden og Salome ved din side med en speciel hil­sen til dig - til Arne, Ole, Signe og Karin.

Den opstandne Jesus har bedt engelen, der væltede stenen fra graven, om specielt at nævne Peter ved navn. I dag mit - eller dit.





1 Sover I? Hvor kan I sove,
o I sjælevægtere?
Hvor er eders tro og love?
Sover I dog alle tre?
Er det tid at sove nu?
Nu Guds Søn i sjæl og hu
hårdt beængstet er og bange
som en ussel dødens fange.

2 Kan I ej en time våge,
siger Jesus, er det ret,
at den trygheds søvnetåge
blinder sjæl og øje slet?
Lukker I da hjertet til
og med søvnen slukke vil
al den angest, nød og møje,
som jeg må uskyldig døje?

-------
7 Væk mig dog, og lad mig ikke
slet i døden sove hen!
Løs du op min trygheds strikke,
søde Jesus, sjæleven!
Lad mit øje stedse se
på din pine, nød og ve,
lad mig midt i dødens tåge
på dig tænke, tro og våge!

Matt 26,36-46. Lidelseshistorien. Afsnit 2. Thomas Kingo 1689.
Den danske Salmebog nr.183,1-2+7