For dette er, hvad der videre sker denne morgen ved Tiberias-søen. Måltidet er forbi. Og da vinker Jesus Peter hen til sig, bort fra de andre seks. Nu står de to ved den båd, de unge mænd engang havde trukket på land. Nu igen vendt med bunden i vejret - for aldrig mere at skubbes i søen af de samme hænder.
Den unge discipel får nogle spørgsmål.
Ikke:
- Har du nu lært at prædike,
Simon,Johannes' søn? Jesus bruger hans gamle navn derhjemme fra, fra
før han kom ind i Kristi spor og fik det nye, Peter. Peter betyder
klippe. Men nu havde Jesus med sorg opdaget, at der fortsat var
hængedynd og sumpland i denne stærke, hengivne og ærlige
discipel.
-
Elsker du mig mere end de andre her?
Peter rammes dybt der ved båden.
Vandet perler. Det drypper fra rælingen ned i sandet. Små dråber, der
laver huller ... Peters tårer drypper i det samme sand. Han havde jo i
overmod engang sagt, at selvom alle de andre ville flygte, skulle han
nok stå fast. I farens stund var han alligevel løbet sin vej.
Og svaret
lyder:
Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær! Han vover ikke at bruge
de samme stærke ord, som Jesus - elske. Men han vover et - har dig
kær.
Jesus spørger heller ikke:
- Kan du klare at bygge kirkesamfund op,
Peter? Og organisationer? I skal jo vinde verden for mig, og
det må
organiseres og tømres sammen, så det kan stå og bestå.
Nej, Mesteren
spørger ikke om noget af det. Treenigheden (tre gange) spørger bare
efter dette ene - elske Jesus - have ham kær.
Er dette bare i orden,
pålægges også Treenigheds- opgaver:
- Vogt mine lam. - Vær min hyrde for mine får. - Vogt mine får.
Der bliver muligvis en pause der ved båden. Peter vover ligesom ikke at se op. Han står og graver med en tåspids i sandet. Men Jesus ser på sin ven. Han kender ham ud og ind. Han kender mandens evner. Har lært ham at kende som en ledertype. Hidsig. Fremfusende. Ofte uforstandig. I morgensolen, der nu bryder frem, går der alligevel et glimt af himmelglans over Jesu ansigt. Han ved allerede nu det, evangelisten Lukas engang skulle skrive:
- Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende. (Ap.G.1,8)
Han vidste også, alene han vidste det, at der ville komme en apostel nummer tretten - Paulus. Denne mand skulle nå helt til Romerrigets hovedstad Rom. Der skulle blive en menighed der, som skulle få et brev fra den samme budbærer. Med et budskab fra Sønnen:
- Håbet gør ikke til skamme; thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet. (Rom. 5,5)
Dette kunne Peter, sammen med de andre, opleve pinsedag. Denne udgydte kraft omskabte ham. I den kraft trådte han frem og forkyndte evangeliet om Jesu Kristi forsoningsdød på korset, hans opstandelse og tilbagevenden til sædet ved Faderens højre hånd. Han forkyndte ikke Ånden eller kraften, men evangeliet i Åndens kraft, der var lovet ham.
Da
Peters lange prædiken var færdig, løftede tre tusind mennesker
hænderne som tegn på, at de ville tage imod frelsen. Og i en sen
pinseaften var denne apostel helt klar over, at den kærlighed, Jesus
spurgte efter ved Tiberias-søen hin morgen, nu var udøst i hans hjerte
ved gaven - Den hellige Ånd.
Og læser vi i denne sammenhæng de to
breve, som Peter har givet os, finder vi der en åndelig myndig
forkynder, men samtidig en meget ydmyg og bøjet efterfølger. Jo
rigere, der øses ind, des dybere bøjes vi. En frugttung gren
bøjes
altid nedad.
Derfor er den tradition muligvis sand, hvori der
fortælles, at Peter led martyrdøden i Rom. Han skulle korsfæstes og
blev det, men han bad bøddelen om at blive korsfæstet med hovedet ned
og fødderne op. Han sagde: - Jeg er ikke værdig at blive korsfæstet på
samme måde som min Herre!
Ved sin martyrdød svarede Peter - uden ord -
på Jesu spørgsmål ved den vendte båd.
-Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter: Han gårforud for jer til Galilæa. (Mark. 16,7)
En gammel tradition fra 2. århundrede efter Kristus mener at vide, at Peter er forfatter til Markus-evangeliet. Peter dikterede. Markus skrev. Det ved vi ikke noget om, men der er fortolkere, der mener, man finder meget i disse kapitler, der bekræfter traditionen. Blandt andet denne tilføjelse i påske morgenens hilsen til disciplene: ... og til Peter!
Hvilken herlig oplevelse det må have været for
Peter, da de tre kvinder, endnu forpustede efter hastværket fra den
åbnede grav, frembærer denne morgenhilsen fra den opstandne Frelser og
så vender sig mod denne discipel:
- Jesus sender dig en speciel hilsen!
For ingen sørgede vel så dybt som Peter. Angeren over fornægtelsen ved
en kold nats kulild i ypperstepræstens gård lå dybt og tungt over
sindet. Et sår. Og så søvnen i Getsemane! Tænk - at sove da. Han var jo
blandt de tre, Jesus tog med sig længst ind i haven, hvor han faldt på
sit ansigt i nødråb til Faderen. Han havde jo set dem ind i øjnene, de
tre, han stolede mest på:
- Bliv her og våg med mig ...
Men så står de
der de tre - Maria den første, Maria den anden og Salome:
- Jo, Peter
der er en speciel hilsen til dig!
Dette er Jesus efter påskemorgen - efter den endelige sejr. Nu kunne han jo triumferende haste mod sin himmelfart, men i stedet er hans første tanke hos et fejlende og svigtende barn. En udvalgt, et kommende vidne, der trænger til en udrakt hånd og et ord til oprejsning og ny vandring.
Og dette
påskemorgenbudskab sender Jesus nu specielt til dig. Måske du er en
ung kristen, som på et eller andet område har tabt i kampen på den
smalle vej mod Paradis. Du er måske ved at give op og vende tilbage til
det gamle liv. Du siger: Jesus har sikkert forkastet mig. Han ser jo,
hvordan mit gamle sind og stærke fristelser igen og igen besejrer
mig.
Kunne du ikke lige nu finde din bibel frem og så skrive dit navn i
stedet for Peters. Så skal du bøje dine knæ, bekende dine synder og
takke Jesus, fordi han nu sender dig en speciel hilsen - nævner dig
ved navn.
Sådan er Frelseren - efter påskemorgen.
Eller du er måske en ung forkynder, der er ved at give op. Forsamlingerne er små. Budskabet - efter megen forberedelse - når ikke hjerterne. Der er ringe frugt efter et helt arbejdsår. Og du har jo en uddannelse og muligheden for et andet arbejde. Så sidder du der med din opsigelse, et afskedsbrev lige til at sende afsted. Netop da, netop nu er Maria den første, Maria den anden og Salome ved din side med en speciel hilsen til dig - til Arne, Ole, Signe og Karin.
Den opstandne Jesus har bedt engelen, der væltede stenen fra graven, om specielt at nævne Peter ved navn. I dag mit - eller dit.