min kærlighed til dig,
da mind mig om Getsemane,
og hvad du led for mig.
E. P. Hammond
Den danske Salmebog nr.172
jeg aldrig glemme kan,
da jeg i angst og blodig sved
så Jesus, Gud og mand.
/:Jeg glemmer ej:/
jeg glemmer ej din ve,
da jeg dig så i angst på knæ
hist i Getsemane.
i ånden vandred' om,
jeg så, hvor byrden var dig svær,
Guds retfærds strenge dom.
du dér for mig og stred.
Jeg aldrig magter at forstå,
hvad da dit hjerte led.
1 Over Kedron Jesus træder,
vader med sin bare fod.
Græder, alle øjne, græder,
græder, om I kunne, blod!
Se, hvor bladet er nu vendt,
alle buer nu er spændt,
som på Jesus ene sigter
og til døden ham forpligter
.
2 David engang, tung om hjerte,
gik hen over Kedrons vand,
fuld af harm, af gråd og smerte,
flygtning i sit eget land.
Men, o Jesus, måtte du
ikke ængstes mere nu,
du, som dig til døden skynder,
bær' al verdens sorg og synder!
3 Går du ind udi en have,
som er folkets frydested,
angest vil sig straks tillave,
følger dig i hælen med.
Kom, o Adam, kom at se
ind udi Getsemane!
Se, hvor Paradisets lyster
Helved-angest af ham kryster!
4 Se, hvor skælver Jesu lemmer,
se, hvor ryster Gud og mand!
Tænk, hvor syndens byrde klemmer,
døden stormer livets land,
trænger ind i Jesu blod,
kniber ved hans hjerterod,
slider, saver, skær' og stinger
som ti tusind giftig klinger.
Jesus sier til ham: Den som er badet, trenger ikke å vaske annet enn føttene, han er jo helt ren. Også dere er rene, men ikke alle.
(Joh 13,10)
Dagens tekst handler om ikke mindre enn liv eller død, himmel eller helvete. Derfor må vi gi akt på Jesu ord i dag.
Etter at Jesus og disiplene hadde holdt måltid sammen, begynner Jesus å vaske disiplenes føtter. Når han kommer til Peter, nekter han i første omgang å vaske føttene hans. Da sier Jesus: "Dersom jeg ikke vasker deg, har du ingen del med meg!" v.8. Dette er alvorlig. Ingen del med Jesus.
Vi leser om at Aron og hans sønner skulle vaske hendene og føttene før de gikk inn i sammenkomstens telt, for at de ikke skulle dø (2 Mos 30 20). "Den som er badet, trenger ikke å vaske annet enn føttene, han er jo helt ren”, sa Jesus.
Vaskingen av føttene er et bilde på vår vandring som en kristen, den daglige renselse. Det er bare urenhet som vandringen fører med seg som stadig må renses. Samtidig eier du en annen renhet som er fullkommen. Hva betyr dette?
Skriften taler om renselse på to måter.
"Vi ble som den urene alle sammen. All vår rettferdighet ble som et urent klesplagg" (Jes 64,5). Slik er vår stilling som syndere overfor Gud. Men nå har Jesus gjort renselse for våre synder. Denne renselse er fullkommen. Det er en renhet som jeg får av en annen.
Samtidig taler Bibelen om en annen side. Det nye hjertet som en kristen har fått ved troen, innebærer ikke syndfrihet. Men ved troen på Jesus har de fått Jesu liv inn i seg. Dette kjennetegnes ved at jeg hater og fordømmer kjærligheten til de synder som jeg elsker mest. .
Derfor må hjertet stadig renses, ved at jeg daglig vender meg til Jesus i anger og tro. Dette er sann kristendom også i dag.
(Af Odd Eivind Stensland - fra andagtsbogen "I lys af Ordet" - Stiftelsen På Bibelens Grunn - 2000 - Shafan påsken 2016)
| 5
Se, hvor våndefuld han falder ned med bøn udi sin nød, trende gange Gud påkalder, beder, at den bitre død og den kalk må vige hen, er dog straks tilfreds igen! hvad hans Fader kun behager, derimod han gerne tager. |
6
Se, hvor han med døden strider ængstet i sin hjerterod, se, hvor slangen ham nu bider og ophidser alt hans blod! Se, o se, hvor ængstes han! Se, hvor giftig var den tand, som med dødens kolde smerte brød Guds Søns det rene hjerte. |
7
Nu, så vil jeg mig da vende hen til Kedrons sorte bæk og fra verdens vellyst rende i en bods og angers sæk! Ind udi Getsemane skal mit hjerte daglig se, med hans pine, blod og møje overstryge sjælens øje. |
8
Når jeg som et blomster visner, når jeg fældes skal som hø, når at blodet i mig isner, når jeg dåne skal og dø, når den kolde sved går ud af min ganske krop og hud, da min Jesu svededråber for min sjælefrelse råber. |