forklarelsens stad, den skære.
Vor frelser har sagt os, at hvor han er,
dér vil han, at vi skal være.
Den danske Salmebog nr.172
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
Hvem våger, til dagen bryder,
og smager med Herren den smertens kalk,
vor Fader i Himlen byder?
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.
spurgte Isak, syg i sind,
da slagtofret var berammet
med ham selv på bjergetind;
bange for sit unge liv,
på den blanke offerkniv
peged han og sagde: Lammet,
hvor er det, til død opammet?
2) Søn, for lammet Gud vil sørge,
svared Abraham, Guds ven;
han beklemt sig lod adspørge,
svared dog med håb igen.
Yndig faldt og sagen ud,
kærligheds og sandheds Gud
venner sine aldrig glemmer,
deres håb han ej beskæmmer.
N.F.S. Grundtvig 1858.
Den danske Salmebog nr.189,1-2
I DINE HÆNDER
Vi er ikke skabt til at dø. Døden er syndens løn. Derfor er det svært at dø. Men der er en, som er gået foran. I døden sagde han de velsignede ord, som du får lov til at gentage: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd." I de ord er dødens brod brudt.
18. februar 1546 blev Luthers dødsdag. Hans venner hørte ham bede. Han bad med de samme ord som Jesus. Det var ord, han var fortrolig med. De står i Salme 31, som er den sidste af de salmer, der dagligt blev bedt i klosteret i Erfurt, hvor Luther var som ung.
Hvor er det velsignet at kende Jesus. Da skal du ikke komme til Gud med noget af dit eget - ikke engang dine egne ord. Du får lov til at være som et barn, der siger det, en anden har sagt før dig. Det er ikke sikkert, at du har kræfter til at forme din bøn i ord, men Herren kender dit hjerte.
Da Luther havde sagt: "Fader, i dine hænder betror jeg min ånd", fortsatte han med ordene, der står umiddelbart efter i Salme 31: "Du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud". Det gælder også dig. Du betror ikke forgæves din ånd i din Faders hånd.
(Fra "Det er fuldbragt" - reflektioner over Jesu syv korsord - af Hans Erik Nissen - LogosMedia 2008 - Shafan 31-03-13)
At være forladt af Gud blev ikke det sidste for Jesus. Da alt det, der skulle gøres til din frelse, var fuldbragt, råbte Jesus med høj røst: Fader! Med sit hjertes øje så han sin Fader. Han så ikke alene en fars øjne, der vågede over ham, men han så også et faderhjerte, der bankede for ham.
Jesus var nu der, hvor hans legeme og ånd skulle skilles. Legemet skulle lægges i en grav, men hvor skulle ånden være? Jesus var ikke i tvivl.
Et Guds barn skal heller ikke være det, når den sidste time er inde. Herren har selv sagt, at du er tegnet i hans hænder. Til sidst får du lov at gøre, hvad du nu må gøre hver eneste dag: Lægge din ånd i din frelsers hånd. Det er ikke en hvilken som helst hånd. Det er den hånd, der blev gennemboret på et kors, for at du skulle blive frelst.
Som Jesus var for dig på korset, sådan er han i dag, og sådan er han på din sidste dag. Han vil møde dig med de velsignede ord: I dag skal du være med mig i Paradis. Og mens de siges, hører du englene synge, fordi endnu en synder er bjærget frelst hjem af nåde alene.
(Fra "Det er fuldbragt" - reflektioner over Jesu syv korsord - af Hans Erik Nissen - LogosMedia 2008 - Shafan 31-03-13)
1) Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.
Den os har givet lyset og livet,
lyset og livet til dagning blid.
Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.
2) Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.
Helvede græder, Himlen sig glæder,
Himlen sig glæder ved lovsang ny.
Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.
N.F.S. Grundtvig 1843.
Den danske Salmebog nr.230,1-2