forklarelsens stad, den skære.
Vor frelser har sagt os, at hvor han er,
dér vil han, at vi skal være.
Den danske Salmebog nr.172
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
Hvem våger, til dagen bryder,
og smager med Herren den smertens kalk,
vor Fader i Himlen byder?
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.
1. Vil du have paaske-glæde?
Kiere hierte, hvad for een?
Verden i den store stræde
Svinger og sin palme-green,
5Men det er til syndig laug,
Giestebud i syndens grav,
Ilde at fordrive tiden,
Som saa kostbar er og liden.
2. JEsu Christi sande lemmer
Har en anden paaske-stie,
Verdens lyst de gierne glemmer
Og afsides gaaer forbi,
JEsus, alle dyders dyd,
Han er deres paaske-fryd,
Det kand all vor vee forsøde,
At GUds søn stod op fra døde.
3. Der er søde paaske-kager,
Det er siælens honning brød,
Naar hun himlens ynde smager
20Udi JEsu grav og død,
Seer at straffen er forbi,
Seer, at hun er gandske fri,
Seer, at hun skal himlen eye,
Saadan mad kand siælen pleye.
H.A.Brorson (kalliope.org)
JEG TØRSTER (1)
Hvor Gud ikke er, der er tørsten så stor, at en dråbe vand på
spidsen af en finger ville være lægedom. Det erfarede Jesus som
korsfæstet.
Han er den eneste, som her på jord helt og fuldt har lidt denne tørst.
Han erfarede til bunds, hvad det er at være forladt af Gud. I sin
lignelse om den rige mand og Lazarus skildrer Jesus denne tørst. Da han
hang på korset, oplevede han den som sin egen.
I gudsforladthedens mørke er der tørst efter Gud, men han er
der ikke. Der er en længsel efter Gud, der er lys og skaber lys, men
der er kun håbløst mørke. Døden råder overalt. I det yderste mørke
bliver sang til tændersskæren.
Dette vredesbæger skulle du og jeg have drukket, men Gud rakte det til
sin søn. Jesus ville gerne have haft, at det skulle gå ham forbi, men
han bøjede sig ind under Guds vilje. Og Gud ville, at han skulle tømme
det i dit sted. Og Jesus gjorde det. Han sagde ja til den uudslukkelige
tørst.
Nu rækker Gud dig et andet bæger end det, Jesus tømte. Det er velsignelsesbægeret. Det er Guds vilje, at du skal gøre det til dit. Gør som Jesus! Tag mod Guds bæger. Det er fyldt af den nåde og fred, Jesus vandt til dig, da han udgød sit blod for dig.
JEG TØRSTER (2)
Uudslukkelig tørst fører til fortvivlelse. Det er korset et vidnesbyrd om. Det gælder tørst efter vand og i endnu højere grad tørst efter Gud. Jesus tørstede efter Gud, men Gud havde forladt ham. Det er Helvedes kval.Men for os kan tørsten på denne side af evigheden blive vejen til velsignelse. Tørsten får dig til at vende dig mod noget uden for dig selv. Og Jesus har sagt: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke.
Tørst kommer ikke af sig selv. Den legemlige tørst hænger sammen med, at dit legeme mangler vand. Den åndelige skyldes, at du er uden Gud og uden håb. Det bliver du klar over, når Helligånden vækker dig af din syndesøvn. Tørster du efter Gud, har Ånden begyndt sin gerning i dig. Og han, der har begyndt, vil også fortsætte og fuldføre.
Han vil slukke den tørst, han selv har skabt. Det gør han ved at lukke Guds ord op og vise dig, hvor du finder de levende vandstrømme. Det gør du i ordet om Jesus. Bibelen maler Jesus for dine øjne som korsfæstet, og ordet om korset er Guds kraft. Fra det udgår de levende vandstrømme, der slukker sjælens tørst.
Her får du lov til at drikke igen og igen indtil den dag, da du skal drikke af livets flod i Guds paradis.
JEG TØRSTER (3)
Der er en sammenhæng mellem israelitternes tørst i ørkenen i forbindelse med udgangen fra Ægypten og Jesu tørst på korset. Da Gud greb ind og bad Moses slå på klippen, stillede han sig selv foran klippen. Moses ramte Gud med sin stav, da han slog på klippen. Ved en senere lejlighed, da folket igen tørster, skulle Moses ikke slå på klippen, men alene tale til den. Der skal kun slås én gang.
På korset slog Gud sig selv. Den tørst, Jesus led, er
endegyldig. Fordi han tørstede, flyder de levede vandstrømme fra ham i
al evighed. Han er kilden med livets vand. Den, der drikker af det,
skal aldrig i evighed tørste. Det vand, Jesus giver, skal tilmed blive
en kilde, som vælder med vand til evigt liv i hver eneste, der
drikker.
Vandet er Guds Ånd, der herliggør Jesus. Ånden åbenbarer, at selvom du
føler, at du mangler alt, er du alligevel velsignet. Han blev fattig
for at give dig sin rigdom. Fordi han tørstede, skal du aldrig i
evighed gøre det.
Lyt dig ind i hans ord: Jeg tørster. Tak din frelser for, at han har frelst dig fra tørsten. Han mætter din sjæl med nåde. I alt, hvad der møder dig, kan du sige: Tørste, det skal jeg ikke, for Jesus har tørstet i mit sted.
JEG TØRSTER (4)
Der er en sammenhæng mellem Jesu tørst, vandet, Ånden og velsignelsen. Fordi han tørstede, er der et sted, hvor du kan gå hen og drikke. Det er netop det sted, hvor han tørstede. Der finder du det livgivende vand.
Dybest set er hans tørst din tørst. Han har tørstet i dit
sted. Jesus beskriver fortabelsen som tørst. Han kunne ikke udholde, at
du evigt skulle tørste i Helvedes ild. Hans kærlighed til dig gjorde
det umuligt. Derfor måtte han gøre din tørst til sin.
Således elskede han. Han gjorde sin lidelsesdag til din frelsesdag .
Og nu flyder det frelsende vand imod dig. Det er kommet til dig i den hellige dåb, og det strømmer stadigt. Det er et med velsignelsen i Kristus. I ham er du udvalgt, før verden blev grundlagt, og nu ønsker Gud ved sin ånd at åbne dit hjerte, så du ser, at han sammen med Jesus har skænket og stadig giver dig alt.
"Hvor finder jeg vand?" spørger den tørstende. Åndelig tørst afføder samme spørgsmål. Det vidunderlige er, at Gud har selv givet svaret, så vi ikke skal være i tvivl: Ved Jesu kors tørstede Jesus i stedet for dig. Du må øse af frelsens kilder. Du må gøre det uforskyldt. Du må gøre det af bare nåde.
- Gengivet med forfatterens tilladelse)
1. Gak hen i Gethsemane,
Siæl! og see,
Hvad din JEsus megen vee
Lide maae for dine lyster,
Og i støv,
Som et løv,
Af banghed ryster.
2. Helveds ild og svovel-flood
For ham stood,
Døden fnyste ham imod,
Syndernes u-tallig mængde,
Som en hær,
Hannem nær
Paa livet trængde.
3. Hvor min JEsus seer omkring,
Ingen ting
Udi heele verdens ring,
Er med nogen trøst til rede,
JEsus maae
Ene staae
For HErrens vrede.
H.A.Brorson - kalliope.org