TAK -   -  -   Med ønsket om en velsignet påske - lad os huske takken.

1)
Din Ånd kan jeg ikke tage af mig selv
Men den gives til mig i bytte for min gæld
For det eneste du ønsker at få fra mig
Er al min synd, der skiller mig fra dig
Mit sønderbrudte hjerte tager du imod
Og heler det igen ved korsets fod

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

N.F.S. Grundtvig 1837.
Salmebogen nr.192 v9

"Tak, Gud, for hver en nyfødt morgen . . . "
Når vi tænker på Påskemorgen må vi bryde ud i lovsang for det fuldbragte værk!
Dødens magt er brudt - Jesus lever! Tak for hver ny morgen, vi får lov at stå op til.
Som Han opstod - skal vi opstå.
Hver ny dag – igen og igen må jeg ty til min Frelser – og Han tager imod mig. 

Jeg tilhører Ham – Jesus har byttet plads med mig. - Det gjorde Han på korset – der hvor mit synderegister blev udslettet –  forsvandt – blev tilintegjort, da det blev gennemvædet af Jesu blod. Han er ren – og Hans renhedskappe har Han iført mig. 

Det er nåde over nåde.

Joh.1,16:”Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; ”

2)
Ja ved korset bliver min sjæl sat fri
Og ved korset gøres den fattige rig
Ja du tager selv mit stenhjerte ud
Og giver et nyt, der elsker dine bud
For kun det hjerte, som du indsætter
Kan gribe ordet om synden, du udsletter

3)
Mit hjerte holdes sundt, ved dit evige ord
For ordet gør min frelser herlig og stor
Ja, Jesus er skatten mit hjerte har fundet
Og til hans hjerte er mit blevet bundet
Så længe han er min, vil mit hjerte slå
Og jeg skal med ham ind i himlen gå

Fader, tak for liv og ånde

Fader, tak for liv og ånde,
tak for hver en glædens stund,
tak for trøst mod gru og vånde,
livets ord af Jesu mund!

Tak for dagligt brød på jord!
Tak for nåden ved dit bord!
Did i Jesu navn at stævne
giv os vilje, giv os evne!


Peter Christian Kierkegaard 1872.

Salmebogen nr.428

Jesus er mit liv i live
1) Jesus er mit liv i live, Jesus dødet har min død; du for mig dig ville give udi dybest sjælenød, ja, i korsets død med kvide, at jeg døden ej skal lide. Tak og ære tusindfold ske dig derfor, Jesus bold!	4) Villig gik du selv i nøden, Jesus, min Immanuel! og da du gav dig i døden, sletted ud du al min gæld; for at frihed jeg skal fange, blev din sjæl til døden bange. Tak og ære tusindfold ske dig derfor, Jesus bold!
B.S. Ingemann 1854. C.J. Brandt 1885. Salmebog nr.200

Tak for alle ting
"Lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn." Ef. 5,18-20.
Hvordan er det med oss og vår takknemlighet mot Gud i alt det som vi ikke liker? Kan vi takke for det? Og vel å merke: takke fra hjertet, med et sinn som har trang til å takke ham for det som vi ikke liker. Kan vi takke når vi ikke er friske, når vi ikke har og ikke kan nyte mange av de gode gaver som hører dette liv til? Der er prøvestenen. Det er her Ordet kommer til oss og sier at vi alltid skal si Gud og Faderen takk for alle ting i vår Herre Jesu Kristi navn. 

Når Herren sender vanskeligheter, motgang, lidelse, når han vekker selverkjennelse og ellers lar oss oppleve det som vi synes piner og plager oss, så har det bare en eneste grunn: Han vil gi oss en evig lykke, en evig harmoni, en evig fullkommenhet. Han ønsker å la oss nå det mål som han har satt for oss i sin egen rådslutning: at vi skal bli likedannet med hans Sønns bilde, og få leve i fullkommen lykke i det rike hvor rettferdighet bor! Hans blod udslettede det - mine synder er kastet i havets dyb - fjernet - så langt som østen er fra vesten. (Øivind Andersen i "Livets Brød" - hele artiklen her)

Det er Himlen, det gælder – derfor må vi også takkke for det, vi ikke forstår – Gud vil, at vi skal nå sikkert hjem. - Jesus har gjort alt rede – du forkaster vel ikke det – for at komme med egen fromhed? - Den frelser ikke. Kristus er vort håb.   (Andreas Michelsen)

Jesus, dine dybe vunder
5)
På dit kors mit håb er grundet,
i din grav jeg hvile får,
thi din død har døden bundet,
den har lægt mit banesår;
del i dig er evig trøst,
freden bor i dines bryst;
og med dig det os er givet
at stå op til lys og livet.

N.F.S. Grundtvig 1837.

Salmebog nr.199

Jeg vil prise min genløser
1) Jeg vil prise min genløser for hans store kærlighed. Al min skyld han har udslettet, givet sjælen liv og fred. Kor: Syng, o syng om min genløser! Med sit blod han købte mig. Jeg blev fri, da han på korset tog min skyld og straf på sig.	4) Jeg vil takke min genløser at han mig sin sejr gav, at min sjæl kan triumfere både over død og grav. 5) Ja, jeg priser dig, o Jesus, for din gang til Golgata! Hist jeg evig med de frelste synger glad halleluja!
Bliss - nr.116 i "Lovsangstoner" - Nyt Liv)

Tak, at du tog mine byrder
1)
Tak, at du tog mine byrder,
et højfjeld af skyld og skam.
Du bar det på skuldrene dine,
du skyldfrie sonofferlam.
2)
Tak, at du bar mine synder,
betalte min skyhøje gæld
med blod fra dit fuldkomne hjerte,
og ikke med sølv eller guld.
3)
så vil ved korset jeg dvæle,
med undren jeg ser: jeg er fri!
Jeg skal ikke dø, jeg skal leve
med Jesus i al evighed!

I dødens bånd vor frelser lå
1)
I dødens bånd vor frelser lå,
for verdens synd hengivet,
men herlig kunne han opstå
og skænked mild os livet;
thi er hans folk nu sjæleglad
og takker Gud i allen stad
og synger for Jesus Kristus:
Halleluja!
3)
Som en af os vor synd han bar,
men han var selv uskyldig;
dermed han døden fældet har,
gjort al dens krav ugyldig;
for os, som Jesus har til drot,
den er sin egen skygge blot,
sin brod haver døden mistet.
Halleluja!
Martin Luther 1524. Dansk (1528). N.F.S. Grundtvig 1837.
(Salmebogen nr.220)

Som den gyldne sol frembryder

1) Som den gyldne sol frembryder gennem den kulsorte sky og sin stråleglans udskyder, så at mørk og mulm må fly, så min Jesus af sin grav og det dybe dødens hav opstod ærefuld af døde imod påske-morgenrøde.	2) Tak, o store sejerherre, tak, o livsens himmelhelt, som ej døden kunne spærre i det helvedmørke telt! Tak, fordi at du opstod og fik døden under fod! Ingen tunge kan den glæde med tilbørlig lov udkvæde.
Thomas Kingo 1689. - Salmebogen nr. 227