Velkommen til Shafan
Shafan, som jvf. 2.
Kong.22,10 læste lovbogen op for kong Josija,
ønsker at pege på de gamle stier.
Med denne hjemmeside ønsker jeg udfra artikler, udpluk fra bøger
og div. indlæg at bringe budskabet om Guds Hellighed - Guds Lov
- og frelsen i Jesus Kristus - evangeliet - frem af den tåge,
der indhylder en stor del af det kristne Danmark.
- Siderne bygger på et evangelisk/luthersk
bekendelsesgrundlag.
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16
"1 Op! thi dagen nu frembryder,
som den ganske verden fryder;
op! thi nådens gyldne år
frem med lys og glæde går,
som de gamle før så såre
ventede med længselståre.
Halleluja, halleluja!
2 Han, som mange majestæter,
fromme fædre og profeter
har tilforne villet se,
og det dog ej kunne ske,
han til os så kærlig kommer,
o, en yndig nådes-sommer!
Halleluja, halleluja!
3 Han, som Abraham var lovet,
menighedens liv og hoved,
Jakobs krone, sol og lyst,
alle folkes fryd og trøst,
han drog ind hos os omsider,
sagtelig til Zion rider.
Halleluja, halleluja!
4 Nu må skyggen bort sig
vende1
og det billedværk få ende.
Hvad skal offerdyrets blod?
Jesus gav os evig bod.
Hvad har pagtens ark at sige?
Her er nådens rette rige.
Halleluja, halleluja!
5 Mose rige nu ophører,
Kristi friheds Ånd os fører,
borte er den trældoms frygt;
hvo Guds nåde ret har søgt,
kan sig i vor frelser fryde
børnefriheds stand at nyde.
Halleluja, halleluja!
6 Nu er forhæng sønderrevet,
og en indgang åbnet blevet
i Guds helligdom at gå,
for ham uden frygt at stå;
han, som verdens lys er blevet,
nattens mørkhed har fordrevet.
Halleluja, halleluja!
Johann Anastasius
Freylinghausen 1714.
Hans Adolph Brorson 1733. Bearbejdet 1885.
Advent
Retfærdighedens sol, skal stråle frem “Men
for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle
fra under dens vinger er der helbredelse. I skal komme ud og
springe omkring som fedekalve ...”
skriver profeten Malakias (Mal 3,20)
Vi er omgivet af stråler: ultraviolette, infrarøde, radiobølger,
lysstråler. Kun en lille del af alt dette, kan vi opfatte med
vores øjne Gud lover mennesker sanser, der
kan opfatte evighedens lysstråler. De, der frygter Guds navn,
vil kunne se mere og mere af retfærdighedens sol, idet den
stiger op.
Dette er ikke så mystisk, som det måske
lyder. Alle tider har søgt efter svar på de evige spørgsmål.
Nogle har spekuleret, ardre har mediteret. Men skallen rundt om
Gud kan ikke brydes nedefra.
Gud er brudt ind ovenfra. Han har åbenbaret
sig. Han har sendt sin egen søn til jorden som sandhedsvidne og
frelser. Bibelen sammenligner ham med et lys, ja, med selve
solen.
Lyset larmer ikke. Det lyser stille. Det
tiltrækker sig opmærsomhed. Og det udpeger en retning.
Sådan er det også med Jesus. Midt i advents-
og juletiden sætter han ikke larmende højttalere op. Men han vil
give sanser til dem, der vil tage imod. Sanser til at se selve
retfærdighedens sol.
Denne sol bærer noget godt under sine vinger,
fortsætter bibeordet og anvender nogle særprægede billeder.
Lægedom. Helbredelse. Livskræfter til at overvinde dødskræfterne
- de gamie kaldte evangeliet for "udødelighedens
lægemiddel".
Gud opfordrer til jublende juleglæde. Lad os
blive som børr igen!
(Asbjørn
Kvalbein - NÆRMERE 23/12 -
Dansk Luthersk Forlag 1999 -
med forfatterens tilladelse Shafan 20-12-24)