skrevet
-
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Lad mit hjerte være bestemt af dine ord  - (Digtsamling)
Af Leila Drachmann Vigilius, Hillerød



1) - Lad mit hjerte være bestemt af dine ord
For i dem finder jeg vejen til, hvor du bor
Lad mit sind formes, så din vilje bliver min
For da vandrer jeg med min hånd i din

2) - Lad mine triste tanker finde hvile hos dig
For derved vendes mit blik væk fra mig
Lad mine øjne skue din eneste søn
For da hviler min sjæl hos min frelser skøn

3) - Lad min fortvivlelse blive forvandlet til håb
Da ved jeg, at du har hørt alle mine råb
Lad al menneskefrygt blive drevet på flugt
For da kan mit liv bære evighedsfrugt

4) - Lad modgang kalde mig ind i dine arme
For da ser jeg din plan og kærligheds varme
Lad min modstand mod dine ord falde
For det er kun i dem, jeg hører dig kalde

5) - Lad dit ord afsløre min synd og mine fald
For da møder de mig ikke i himlens hal
Lad mit hjerte blive renset helt i bund
For da står jeg på Jesu fuldbragte grund

 Leila Drachmann Vigilius




Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline