1) Luk min mund mens jeg stadig er her på jord At den ikke først lukkes ved dommens ord Lad den gerning ske, at min mund bliver stum Så evigheden ikke bliver fortvivlende grum Gør mig tavs i mødet med dine bud og din dom At jeg ikke bedrages og tror at jeg er from |
2) Slå alt hvad jeg kommer med ud af mine hænder Og frels mig fra mit eget, der øjnene blænder Afdæk min skæbne, mens du stadig viser nåde Så jeg aldrig må gå glip af din frelses-flåde lad mine øre høre dit råb og dit kald At jeg må modtage tilgivelse for synd og fald |
3)Lad mig på dommens dag frimodigt kunne sige Jeg ved, at jeg i dag må Komme ind i dit rige For således elskede du verden og greb ind Iklædte mig Jesus og rensede mit sind Han er min frimodighed og evige dybe fred Han har sonet alt, så du ej længere er vred |
4) Om blot mine ord kunne beskrive min glæde For det er mere end stort, jeg hos dig får sæde Du elsker mig helt uden den mindste grund Og stik imod al fornuft, er jeg et fund Ja I dine øjne er jeg vidunderlig og skøn For du ser mig i lyset af din ophøjede søn |