skrevet
-
Shafan
Dette siger Herren:
" ... spørg efter de gamle stier .. "
Jer.6,16

Mig - (Digtsamling)
Af Leila Drachmann Vigilius, Hillerød



1)  Jeg er så helt igennem materialistisk
Og ganske skræmmende dybt egoistisk
Jeg kredser om mig selv og det, der er mit
Jeg er gjort af selvtilstrækkelig granit
Mit indre omnipotente hjerte Fortier,
hvad jeg forvolder af smerte

2)  Jeg er blevet bidt i hjertet af en slange
Det er noget jeg ved, og det gør mig bange
Giften ødelægger hjertes sande tale
Infiltrerer klarheden med løgne fatale
Hjertet er blevet mørkt og bidende koldt
Jeg er syndeafhængig som en drukkenbolt

3)  Fra hjertet kommer min ødelæggende egoisme
min tilbøjelighed til overfladisk moralisme
Jeg kan ikke ændre hjertets fordærv
Det er et absolut nytteløst erhverv
Jeg behøver en hjertetransplantation
En frelser der tager frelsesaktion

4)  En frelser, der vil fri mit formørkede indre
En udenfor mig, ja intet mindre
En frelser, der villigt bytter plads med mig
En frelser, der har banet en frelses vej
En frelser, der trofast holder ud med mig
Selvom jeg ofte går syndens vej

5) Tak Jesus, min faste klippegrund stor
Du renser mit hjerte for det, der bor
Intet mangler med dig ved min side
Jeg er frelst og kan det med sikkerhed vide







Webmaster, Andreas Michelsen

Forside: www.shafan.dk

skrevet Bibeltekster er hentet fra den autoriserede oversættelse, 
© Det Danske Bibelselskab 1992  og kan læses på BibelenOnline