1)
Din vej for mig er altid trofast og kærlig Din opdragelse og tugt er uundværlig Du handler med mig, som du ser er bedst Også når du sender tornadoens blæst Alt, hvad, der gør ondt i mit liv og min krop Har du ladet komme, skønt du kunne sige stop Men jeg er leret i min Gud og faders hænder Så jeg formes og hærdes i ovnen, der brænder I mit liv har jeg alene med Gud min far at gøre Og hverken død eller djævel kan mig nogensinde røre |
2) Din røst kan buldre, brage og skræmme Og dine ord brænde sjælen med sin flamme Du møder mig med dommens ord og kald For at vise mig min synd og tomme skal Jeg har ikke krav på din godhed og nåde Du kan retfærdigt klippe mine livstråde Det er dig, der sidder på tronen, ikke mig Dog agerer jeg ofte, som dommer, overfor dig Men i mødet med dig bliver min mund lukket Og drømmen om, at du ikke er streng, slukket |
3) Det er forfærdeligt at falde i dine hænder Uden at have Jesus, som du dig vedkender Da møder jeg ingen Gud, der handler barmhjertigt Men en dommer der straffer og gør det retfærdigt Men jeg vil bekende og råbe fra alle tage At jeg i Jesus er tilgivet synden - alle mine dage Du er mig uendelig god, min klippe min borg Og du bærer mig i dine arme, så jeg himlen når Gudsfrygt er visdom og vej til himmelglæde Her trøstes jeg for alle de tårer, jeg måtte græde |