Kan glæde og smerte gå hånd i hånd?
I en kendt missionssalme "Din rigssag, Jesus, være skal min største herlighed" står der sådan i vers 2:

 Jeg ved ikke, hvilke tanker du gør dig, når du synger dette vers. Men jeg har ofte måtte standse op og spørge mig selv: "Mener jeg virkelig, hvad jeg netop har sunget?" Jeg er bange for, at det let går sådan, at det bare bliver sunget med munden, uden at hjertet i virkeligheden er med i det. For hvad var det i grunden salmens forfatter, den afdøde norske kinamissionær Karl Ludvig Reichelt, bad om i dette vers? For det er faktisk en bøn helt igennem. Lad os prøve at trænge lidt ind i tankegangen.

Det lille ord 'fro' i slutningen af verset betyder noget lignende som glad, salig, lykkelig, ubekymret eller tilfreds. Det siger i hvert fald en ordbog, jeg har slået op i. Det er helt i tråd med ordet i Filipperbrevet 3,1 og 4,4 om at GLÆDE SIG I HERREN. Lad os aldrig glemme denne side af troens liv: "Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke" Nehemias 8,10b. Men hvordan kan glæden i Herren forene sig med bønnen "Luk mig i dine smerter ind"? Mon ikke nogen synes, det lyder selvmodsigende? Men vender vi os til Guds Ord, Bibelen, får vi sammenhængen understreget mange steder, bl.a. i Romerbrevet 9,2, hvor Paulus udtrykker sig sådan: "Jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte". Jo, salmeverset har fuld dækning i Bibelen. Nøden for de ufrelste, dem, der ikke lever i troen på Gud, har altid været et sikkert kendetegn hos gode åndelige vejledere. Lad os se nogle få steder, hvor denne smerte kommer til udtryk.

I Jeremias' bog 9,23 lyder det sådan som afslutning på klagen over det troløse folks ulykke: "Gid mit hoved var fyldt med tårer og mine øjne en tårekilde; så ville jeg græde dag og nat over de dræbte hos mit folks datter"

Lukas 19,41f: Da Jesus kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne". Jesus forudså, at Jerusalem skulle jævnes med jorden, og da kunne han ikke holde tårerne tilbage.

Apostlen Paulus levede Jesus så nær, at han oplevede Jesu frelsersind i sit liv. I Filipperbrevet 3,18 lyder det sådan: "For der er mange - jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd - der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske"

Flere eksempler kunne nævnes, men det er vist ikke nødvendigt for at vise, hvad salmeverset i begyndelsen af dette indlæg egentlig er en bøn om. Det får følger for os, hvis Gud skal opfylde denne bøn i dit og mit liv. Vi kommer til at se på mennesker med andre øjne. Vi kan blot tænke på, hvordan det lyder i Matthæus 9,36: Da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt (tidl. oversættelse) over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst".

Har du og jeg fået givet Jesu' frelsersind? Gud ønsker i hvert fald, at det skulle ske. "I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus". Læs selv videre i Filipperbrevet kapitel 2. For at det kan ske, får vi brug for at bede denne bøn fra sangen "O, om den ild på jord alt brændte, som du, o Jesus, tænde vil":

Ja, styrk din ild i vore hjerter.
så alle slagger renses ud;
men send, når Åndens flamme smerter,
din nåde ned og trøst os, Gud. 

---