Kan glæde og smerte gå hånd i hånd?
Immanuel Fuglsang, Herning
I en kendt missionssalme "Din rigssag, Jesus, være skal
min største herlighed" står der sådan i vers 2:
Giv, Jesus, mig dit
frelsersind
for slægtens sorg og harm!
Luk mig i dine smerter ind,
og gør mig stærk og varm!
Hjælp mig at skue med dit blik
hvert folk, som liv og grænser fik,
og bære verdens nød og skam
med blikket vendt mod dig, Guds Lam,
til døden tro,
tålmodig, stærk og fro!
(K.L. Reichelt 1913)
Jeg ved ikke, hvilke tanker du gør dig, når du synger dette
vers. Men
jeg har ofte måtte standse op og spørge mig selv: "Mener jeg virkelig,
hvad jeg netop har sunget?" Jeg er bange for, at det let går sådan, at
det bare bliver sunget med munden, uden at hjertet i virkeligheden er
med i det. For hvad var det i grunden salmens forfatter, den afdøde
norske kinamissionær Karl Ludvig Reichelt, bad om i dette vers? For det
er faktisk en bøn helt igennem. Lad os prøve at trænge lidt ind i
tankegangen.
Det lille ord 'fro' i slutningen af verset betyder noget lignende som
glad, salig, lykkelig, ubekymret eller tilfreds. Det siger i hvert fald
en ordbog, jeg har slået op i. Det er helt i tråd med ordet i
Filipperbrevet 3,1 og 4,4 om at GLÆDE SIG I HERREN. Lad os aldrig
glemme denne side af troens liv: "Vær ikke bedrøvede, for glæde i
Herren er jeres styrke" Nehemias 8,10b. Men hvordan kan glæden i Herren
forene sig med bønnen "Luk mig i dine smerter ind"? Mon ikke nogen
synes, det lyder selvmodsigende? Men vender vi os til Guds Ord,
Bibelen, får vi sammenhængen understreget mange steder, bl.a. i
Romerbrevet 9,2, hvor Paulus udtrykker sig sådan: "Jeg har en stor
sorg, der altid piner mit hjerte". Jo, salmeverset har fuld dækning i
Bibelen. Nøden for de ufrelste, dem, der ikke lever i troen på Gud, har
altid været et sikkert kendetegn hos gode åndelige vejledere. Lad os se
nogle få steder, hvor denne smerte kommer til udtryk.
I Jeremias' bog 9,23 lyder det sådan som afslutning på klagen over det
troløse folks ulykke: "Gid mit hoved var fyldt med tårer og mine øjne
en tårekilde; så ville jeg græde dag og nat over de dræbte hos mit
folks datter"
Lukas 19,41f: Da Jesus kom nærmere og så byen, græd han over den og
sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred.
Men nu er det skjult for dine øjne". Jesus forudså, at Jerusalem skulle
jævnes med jorden, og da kunne han ikke holde tårerne tilbage.
Apostlen Paulus levede Jesus så nær, at han oplevede Jesu frelsersind i
sit liv. I Filipperbrevet 3,18 lyder det sådan: "For der er mange - jeg
har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd - der
lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres
gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske"
Flere eksempler kunne nævnes, men det er vist ikke nødvendigt for at
vise, hvad salmeverset i begyndelsen af dette indlæg egentlig er en bøn
om. Det får følger for os, hvis Gud skal opfylde denne bøn i dit og mit
liv. Vi kommer til at se på mennesker med andre øjne. Vi kan blot tænke
på, hvordan det lyder i Matthæus 9,36: Da han så folkeskarerne, ynkedes
han inderligt (tidl. oversættelse) over dem, for de var vanrøgtede og
forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: "Høsten er
stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere
ud til sin høst".
Har du og jeg fået givet Jesu' frelsersind? Gud ønsker i hvert fald, at
det skulle ske. "I skal have det sind over for hinanden, som var i
Kristus Jesus". Læs selv videre i Filipperbrevet kapitel 2. For at det
kan ske, får vi brug for at bede denne bøn fra sangen "O, om den ild på
jord alt brændte, som du, o Jesus, tænde vil":
Ja, styrk din ild i vore hjerter.
så alle slagger renses ud;
men send, når Åndens flamme smerter,
din nåde ned og trøst os, Gud.