I det fjerne jeg skuer et underfuldt syn,
som griber mit hjerte med magt,
for jeg skuer det gamle ærværdige kors,
hvorpå synderes dødsdom var lagt.

Til det gamle ærværdige kors,
til det mægtige kors vil jeg fly
og på knæ ved dets blodstænkte fod
søge nåde og frelse på ny.

Dette gamle ærværdige kors bar engang
min synd og min skyld og min skam.
Med forbandelsens vredessky over sig bar
dette kors, Guds uskyldige lam.

Dette gamle ærværdige kors skal for mig
tænde lyset i dødsskyggens nat,
for Guds domstol engang og en evighed lang
skal det være min hjælp og min skat.

George Bennard:
Det gamle ærværdige kors

Om sangen:

George Bennard (1873-1958) har skrevet sangen som er sitert ovenfor – både tekst og melodi. Bennard var amerikansk frelsesoffiser. Han var født i fattige kår i Youngstown, Ohio, der faren hans arbeidet i en kullgruve. Senere flyttet familien til Iowa. Da George var 16 år døde faren, og han måtte forsørge sin mor og fire yngre søstre. Skolegang ble det lite av, men han leste flittig, særlig i Bibelen, og tilegnet seg frelsens sannheter. Familien flyttet nå til Illinois. Han ble tidlig gift og sammen med sin kone ble han offiser i Frelsesarmeen i 1897. Han reiste mye som evangelist og fikk oppleve at mange mennesker ble omvendt.
"Sangen om korset" - (I det fjerne jeg skuer..) - fra Bibelsk Tro nr.2, 2016

»Han blev grebet af sorg og gru.« Matt. 26,3 7.

Dette siges om Jesus i Getsemane. Det var ikke en almindelig sorg og gru. Han var bedrøvet til døden, siger han selv. Han var forfærdet, og alle dødens rædsler var faldet over ham, som det er profeteret om Messias i Sl. 55. 

Hvad er det, der kan gøre jesus så bange og angst? Det er ikke frygten for tortur og legemlig lidelse. Mange mennesker har gennemgået lidelser og tortur, men ingen anden end Jesus har gennemgået det, han nu står over for i Getsemane. Han skal rammes af Guds vredes dom over synden. 

Hvert menneske, der ikke holder Guds bud, er under Guds dom og forbandelse. Det menneske derimod, der er syndfrit og holder mål over for Gud og hans hellige lov, er under velsignelse og har ret til at leve. 

Men vi har alle syndet og er alle under forbandelsen. Ud fra vort liv og vore gerninger har vi ikke noget håb om at kunne bestå for Guds dom. Vi er hjemfaldne til en evig forbandelse. 

Der er kun et eneste menneske, der har holdt budene og har ret til liv og velsignelse ifølge Guds hellige lov. Det er Jesus Kristus. Den syndfri og fuldkomne bliver gjort til forbandelse for os. Han må gennem den gru og forfærdelse, som vi har pådraget os. Derfor råber han til Gud med høje råb og tårer. 

Han blev bønhørt!

Men han kunne ikke fritages for at gå under dommen og vreden. Men da dommen og vreden ramte ham, ramte den et menneske, som har livsretten og velsignelsen på grund af det, han selv har gjort. Derfor sejrer han over alt det onde og bliver oprejst af graven, retfærdiggjort fra vore synder. Ligesom det var vor synd og dom, der bragte Jesus ind i døden, er den retfærdighed, Jesus lægger for dagen i opstandelsen, din og min retfærdighed.

1. Hin time i Getsemane
jeg aldrig glemme kan,
da jeg i angst og blodig sved
så Jesus, Gud og mand.

/:Jeg glemmer ej:/
jeg glemmer ej din ve,
da jeg dig så i angst på knæ
hist i Getsemane.

2. Da jeg blandt havens dunkle træer
i ånden vandred' om,
jeg så, hvor byrden var dig svær,
Guds retfærds strenge dom.

3. Forladt af hele verden lå
du dér for mig og stred.
Jeg aldrig magter at forstå,
hvad da dit hjerte led.

4. Og om du skulle kølnet se
min kærlighed til dig,
da mind mig om Getsemane,
og hvad du led for mig.

E. P. Hammond

TIMEN er nær -
 
Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene. Luk 22,14
Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå! - Matt 26,45
Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Åb 14,7
Jesus siger:I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro.
Rom 13,11
Ja - frelsen er dig nær - hos Guds Lam, Jesus Kristus finder du den hvile og fred, som verden ikke kan give.
Det er en grund, der evig står, når jord og himmel selv forgår.

Gudmund Vinskei skriver i artiklen "Jesus måtte dø"  - ”Gjennom trengsel og dom ble han revet bort. Men hvem i hans samtid aktet på det? Han ble utryddet av de levendes land, måtte dø for sitt folks overtredelser.” Jes 53,8. 
 
..Som stedfortreder – han som Gud satte i vårt sted – måtte Jesus bære synden (Joh 1,29) og syndens straff som er døden.
Jesus måtte dø. Som stedfortreder måtte Jesus dø. Han som er liv og lys. Han som er Guds egen sønn, måtte smake døden i vårt sted. ..

I artiklen "Påskedagen (Luk 24,1-12)" skriver Gunnar Nilsson i Bibelsk Tro nr.2, 2016 :
Det er så mange Jesu “venner” og “disipler” som ikke venter på en “oppstandelseskristendom” i sitt liv. De er like redde for den som disiplene var det den gangen. -----
----- Man har fått oppleve noe vidunderlig rikt, man har fått se det man kanskje visste hele livet, man har møtt den oppstandne! Man er blitt født på ny! Men man kan se det på de andre når man forteller det, de tror du er overspent eller overåndelig, de blir sinte!

 1 Nu har jeg fundet det, jeg grunder
mit salighedens anker på,
den grund er Jesu død og vunder,
hvor den før verdens grundvold lå.
Det er en grund, der evig står,
når jord og himmel selv forgår.

5 Så lad det gå, som ham behager,
der af forbarmelse er fuld,
jeg ved, han giver eller tager,
så er han nådig, tro og huld;
lad ham mig føre op og ned,
hans vej er alt barmhjertighed.

6 Ved denne grund jeg fast vil blive,
så længe jeg på jorden går,
det vil jeg tænke, tale, drive,
så længe mig en åre slår.
Hist synger jeg i englekor:
Barmhjertighed! hvor er du stor!

Johann Andreas Rothe 1722..
Hans Adolph Brorson 1735.
Den danske Salmebog nr.510

1) O Helligånd! mit hjerte
den stad så hårdt attrår,
det søde hjem,
Jerusalem,
hvor al min nød og smerte
sit pas og afsked får.
O Helligånd! mit hjerte
den stad så hårdt attrår.

2) Men ak, de fare-vande!
Hvor kan jeg finde spor
blandt blinde skær,
mod strøm og vejr,
til frydeborg at lande?
Jeg skal, jeg er derfor.
Men ak, de fare-vande!
Hvor kan jeg finde spor?

3) Befæst mig dog de tanker:
Jeg snart i Himlen står.
Gør troen kæk
mod bølgens skræk,
hold selv ved ror og anker,
du ved, hvad jeg formår!
Befæst mig dog de tanker:
Jeg snart i Himlen står.

Da jeg blandt havens dunkle træer
i ånden vandred' om,
jeg så, hvor byrden var dig svær,
Guds retfærds strenge dom.

Der inne under oljetrærnes skygger
kom angsten veltende inn over vår Frelser.
Fra dypet av hans sjel utbrøt han:
”Min sjel er bedrøvet inntil døden!”
- (Mat 26,38).